På ”Uendelighedens Bjerg”

Jeg i nattens dunkle mørke,
Steg jeg op på ”Uendelighedens Bjerg.
Der så jeg et Lys i den fjerne Ørken,
Og da spurgte jeg mig selv!

”Er dette Kristus Lyset,
som Jesus bragte os ? ”
da lød en klar stemme,
der svarede klart og tydeligt.

”Ja, min Søn, dette er Kristus Lyset,
som min Søn den Ældste af de Yngste.
Bragte med sig til Menneskeheden
For, at lede Jer igennem Mørket til Lyset”.

Og Han sagde end videre til mig;
”Bring dette Lys fra Ørkenen til
hele Menneskeheden og Mørket
må da vige for Lyset”.

Da spurgte jeg om Gud nogensinde
Ville vende Menneskeheden ryggen.
Men, se da vældede alt Mørket op
fra uendelige dybder.

Og da forfærdedes jeg over dette syn,
og erkendte, at jeg
Mørket havde bragt frem,
der var nu totalt stille.

Stille og roligt kom Lyset igen,
og da lød der en klar stemme der sagde.
”Min søn, hvordan kan du få den tanke,
at Jeg skulle vende Jer ryggen”.

”Ved du ikke, at da Jesus bragte
jer Kristus Lyset, at da var det
fordi Jeg længtes efter
mine mange Børn”.

”Jeg har hermed indgået en pagt
med Menneskeheden, som jeg aldrig –
jeg gentager – som jeg Aldrig kan bryde.
For da handler Jeg imod mine egne guddommelige Love”.

Jeg stod på ”Uendelighedens Bjerg”,
og skuede ind i fremtiden.
Jeg så, hvordan alle fandt deres Hjerte,
og at Lyset fik mere og mere indpas.

Jeg så, hvordan Himlen og Jorden
blev et med hinanden.
For aldrig mere, at skilles,
for Guds pagt var fuldført.

Da blev der med et meget Lyst,
og mange tusinde af Ånder kom til syne.
De alle spurgte da atter,
”vil du Gud nogen sinde vende Os ryggen ?”

da svarede Gud vor Fader.
”I er Børn af Ånd.
I er Børn af min Skaberkraft.
Jeg gav Jer den frie Vilje.
Jeg gav Jer det Evige Liv.

”Så, hvis Jeg vendte Jer ryggen,
da ville Jeres Tillid til Mig svigte.
Men da det ikke er tilfældet,
hvordan kan I så tillægge Mig dette ?”

”I lever nu i en Tid,
hvor I har mulighed for,
at forenes med Mig,
at forene Jeres Tanke med Min”.

”Hvis Jeg skulle vende Jer ryggen,
da ville Jeg have Fejlet.
Og da ville I være større end Mig,
for da var Jeg ikke Jer værdig”.

”Derfor er mit svar enkelt: Aldrig!”

Poul Jensen
Søborg d.19/10-1986.

Fra Poul Jensen har jeg fått tilsendt nedenstående dikt, På "Uendelighedens Bjerg", som uttrykker en meget personlig opplevelse av hans første møte med Bispebrevet. Han har fortalt meg at diktet bygger på en drøm han hadde, etter å lest en kopi av Bispebrevet fra Det Kongelige Bibliotek i 1986. Jeg synes hans dikt fortjener å bli offentliggjort og lest av mange, og kan kanskje gi dem som hevder at Gud kan tenkes å forlate oss i årmillioner en nærmere ettertanke.

God leseropplevelse!

Oslo, 03.06.07
Sverre Avnskog