"Jeg kommer nu til en Begivenhed fra min egen Barndom, en Begivenhed, der gjorde et uudsletteligt Indtryk paa mig, og som dengang og endnu mange Aar efter var mig ganske uforklarlig.

    En Dag - jeg maa dengang have været i 9-Aars Alderen - befandt jeg mig tæt ved mit Hjem, Toldkontrollør-boligen i Rørvig, paa en Markvej, der førte op til en Klitrække, Højesand, som strækker sig fra et Sted Nord for Byen til Dybesø tæt ved Kattegat.

    Pludselig stod en lille Pige ved Siden af mig. Jeg kendte hende ikke, hun sagde ikke sit Navn, og jeg spurgte ikke; men jeg syntes straks umaadelig godt om hende. Hun lagde sin Haand i min, og sammen vandrede vi ad Markvejen ud til Højesand; her blev vi en Tid lang, hvorefter vi atter gik hjemad. Hvad vi talte om, erindrer jeg aldeles ikke; men vi havde meget at sige hinanden, og hun gjorde et uendelig sympatisk Indtryk paa mig, et Indtryk, som staar levende for mig den Dag i Dag.

    Da var hun med et forsvundet, lige saa pludselig som hun var kommet.

    Jeg gjorde et Par forgæves Forespørgsler hos enkelte angaaende den lille Pige, men betroede mig i øvrigt ikke til nogen.

    Da min Hustru i 15 Aars Alderen første Gang kom til Rørvig, blev hun forbavset over, at Højesand forekom hende saa bekendt, mens ellers Byen og Omegnen var fremmede for hende. J. sagde ofte, at hun ikke kunde begribe, hvorfra hun kendte Stedet, og da hun paa det Tidspunkt ikke havde været paa Steder, hvor der fandtes Klitter, Lyng o.l., kunde Kendskabet jo ikke skrive sig fra landskabelige Ligheder.

    Ingen af os tænkte dengang eller i de første Aar af vort Ægteskab paa, at Forklaringen maatte søges deri: at J. var den omtalte lille Pige, der, medens hun engang var syg af Feber i sit Hjem i København, under en Søvnfrigørelse for en kort Tid havde været min Legekammerat - i Rørvig. Men 30 Aar efter at jeg som 9-aarig Dreng havde haft denne Oplevelse, fik vi, da vi var kommet i Forbindelse med min afdøde Svigerfader, Pastor R. Malling-Hansen, en Forklaring, der for os var fuldgyldig, men som vil forekomme dem, der er ukendte med okkulte Fænomener, mer end fantastisk og maaske skaffe mig Ry for at være mindre vel forvaret. Min Svigerfader fortalte følgende:

    Før vor Inkarnation havde min Hustru og jeg lovet at finde hinanden i den jordiske Tilværelse for som Mand og Hustru muligvis at blive de Midlere mellem den sanselige og oversanselige Verden, der i saa høj Grad var Brug for. (Se "Vandrer mod Lyset" Side 221). For at skabe en psykisk Forbindelse mellem os, havde J.'s Skytsaand under hendes Sygdom bragt hendes aandelige Jeg til mit Hjem og materialiseret hende ved Hjælp af Lysudstraalinger, saa at hun for mig fremtraadte som et levende Væsen, et Barn som jeg selv.

    Min Hustru havde ingen Erindring om denne Metamorfose (fraset, som tidligere omtalt, Indtrykket af Landskabet); og da jeg lærte hende at kende i 15 Aars Alderen, satte jeg hende ikke i Forbindelse med min Oplevelse, skønt jeg straks følte mig tiltrukket af hende."

Johanne som ung pike.              Foto: Privat

Oslo, 21.08.06
Sverre Avnskog