Blant fotografier og dokumenter etter Rasmus Malling-Hansens datter Emma, gift Mathiesen, fantes også en udatert, og sannsynligvis hittil upublisert biografi om Malling-Hansen - og den var dessverre også usignert. Johanne Agerskov og en av de andre døtrene, Engelke, gift Wiberg, gjorde en stor innsats på 1920-tallet for å renvaske sin fars navn for beskyldninger om å ha stjålet idéen til skrivekuglen. En påstand som feilaktig ble fremsatt i "Berlingske Tidende" av professor Hannover i 1924. Han påsto også at kugleskriften var dårlig, hvilket også ble grundig tilbakevist. Johanne Agerskov skrev, på grunnlag av den offentlige debatten i saken, boken "Hvem var skrivekuglens opfinder?". Den biografi jeg her publiserer for første gang, gjengir jeg i original, slik jeg scannet den fra familens samling. Jeg vet ikke om Johanne eller Engelke selv skrev tysk, eller om den er oversatt - eventuelt av hennes datter, som var tysklærerinne.

Sommeren 2007 skjenket VmL forlag en meget verdifull gave til RMH Selskapet; Jeg mottok 5 cd'er fra forlaget med innscannet materiale vedrørende Malling-Hansen fra deres arkiver. Forlaget har gjort et kjempearbeid med å scanne alle disse sjeldne dokumentene, og vi vil selvsagt sørge for at alt av betydning vil bli offentliggjort og gjort tilgjengelig for almenheten. Til min store overraskelse gjenfant jeg biografien om RMH blant VmL forlags arkivalier, men denne gangen i form av et håndskrevet manuskript på dansk. Dette manuskriptet er nesten identisk med den tyske biografien, og jeg bringer her en transkribert versjon av det danske manuskriptet, og deretter en gjengivelse av den tyske versjonen. Selv om jeg ikke er noen skriftekspert, mener jeg at jeg kan si med ganske stor sikkerhet at manuskriptet er skrevet av Inger Agerskov, men opplysningene som fremkommer, er de samme som i Johanne Agerskovs bok om faren fra 1925.

Johanne Agerskov og hennes datter, Inger, fotografert i 1922. Foto fra Inger Agerskovs private fotoalbum.

Oslo, 19.08.06 med tilføyelser 06.08.07
Sverre Avnskog

Rasmus Malling-Hansen – skrivekuglens opfinder

Av Johanne og/eller Inger Agerskov

     Hans Rasmus Malling Johan Hansen fødtes den 5.te September 1835 i Hunseby paa Lolland. Faderen var Hjælpelærer ved Hunseby Skole, blev kort efter Enelærer i en nærliggende Landsby, men bortreves pludselig af Tyfus efterladende sig Hustru og tre smaa Drenge. Malling-Hansen, den ældste af Børnene var da knap fire Aar gammel. Som Barn viste han sig meget lærenem i alle Retninge, interesserede sig meget for Matematik og viste gode Anlæg for Tegning. Efter sin Konfirmation kom han i Malerlære men hans Ønsker gikk i andre Retninger og Præstegerningen var disse Ønskers Maal. Lehnsgreve F. M. Knuth tog sig af den begavede unge Mand og bekostede hans Uddannelse til Seminarist paa Jonstrup Seminarium, hvorfra han dimitteredes 1854 med Udmærkelse. Efterat Malling-Hansen i et Par Aar, dels havde virket som Hjælpelærer ved en Skole i sin Fødeeegn, dels som Huslærer, sendte Lehnsgreven ham til København for at han kunde blive Student. Efter 3 Aars privat Forberedelse blev han Student med første Karakter, hvorefter han tog fat paa det teologiske Studium. Men i Længden blev det svært for Malling-Hansen at modtage Lehnsgrevens velvillige og trofaste Støtte, hvorfor han søgte en ledig Lærerplads paa det Kgl. Døvstumme-institut i København. Et Par Aar virkede han her som Lærer, kom derefter paa Regensen og læste videre til sin Embedseksamen. Atter afbrødes hans Studeringer ved hans Ansættelse som Lærer, senere som Forstander ved Døvstummeinstituttet i Slesvig 1862-1864. –

     Krigsbegivenhederne fordrev ham fra Slesvig, han tog paany fat paa sine Studier, der avsluttedes med Embedseksamen 1865. Omtrent samtidig blev han Forstander ved det Kgl. Døvstummeinstitut i København. I denne Virksomhed har han nedlagt sig stor Fortjeneste af Døvstummeundervisningen, da det væsentlig skyldtes ham at Talemetoden indførdtes i Danmark i Stedet for Tegnmetoden.

     Under sin Gerning her ved at beskæftige sig med de døvstummes Haandalfabet gjorde han den Iagttagelse, at man ved at ”tale” med Fingrene kunde gengive c: 12 Lydtegn i Sekundet – med almindelig Skrift kan man kun gengive c: 4 Lydtegn i Sekundet – dette bragte ham paa den Tanke, at det maatte være mulig at konstruere en Maskine, som kunde overføre Fingrenes Bevægelser til Skrift med samme Fart.

     Hvornaar den første Idé til ”Skrivekuglen” tog Form hos Malling-Hansen vides ikke med Sikkerhed, den foreliggende Litteratur er ikke helt enig paa det Punktet. Tallene 1865-67-69 opgives, men det er ikke lykkedes at fastslaa et bestemt Arstal. Efter nyere Undersøgelser er der dog fremkommet saa meget, at man efter al Sandsynlighed kan regne med en Model færdig konstrueret i Vinteren 67-68 eller i Vinteren 68-69, men først i 1870 efter at Malling-Hansen havde faaet Patent paa sin Skrivemaskine fremkom den offentlig.

     Denne Maskine bestod af to konsentriske Kugleskaller – deraf Navnet ”Skrivekuglen”. Typestængerne var stillet radiært mod et fælles Centrum. Paa Oversiden af Kuglefladen sad Typestængernes Hoveder. I Centrum for Kuglen lagdes Papiret Paa en bevægelig Cylinder-plade, der ved en elektrisk Strøm og en Elektromagnet skubbedes et lille Stykke frem, hver Gang en Tast trykkedes ned. Typestængerne var anbragt i Spiralfjedre, saaledes at de efter Nedtrykningen automatisk blev trukket op i deres Hvilestilling. I sin Patentansøkning – for at vise hvorfor Kugleoverflaten er valgt – skriver Pastor Malling-Hansen: ”Da alle Stempelstænger er lige lange og have en lige lang Vej at gennemløbe til den fælles Flade, de skulle slaa an imod, kommer altsaa Overfladen af Stempelhovederne; knappen eller Tangenten, til at ligge i en Kugleoverflade. Hermed muliggøres at anslaa med en høj Grad af Hurtighed; de ligge i alt Fald i en for Fingrene til Anslag langt bekvemmere Stilling, end om de laa i en plan Flade.”-

     Malling-Hansen arbejdede stadig videre paa sin Maskine, gikk bort fra den elektriske Bevægemåde, konstruerede en ny Maskine, hvor den saakaldte ”Vogn”, der bar Papiret, ved Kraften fra selve Anslaget flyttedes en Tandhjuldstak frem. På Udstillingerne i København 1872 og i Wien 1873 hædredes Skrivekuglen med de højeste Udmeærkelser – paa Udstillingen i Paris 1878 fik en yderligere forbedret Maskine Guldmedalje. 1972 modtog Malling-Hanesen Fortjenestemedaljen i Guld.-

     Trods alle Forbedringer af Skrivekuglen blev den overfløjet af de forskellige udenlandske Systemer og Resultatet af hans Opfindelse blev derfor kun Skuffelse og Tab.-

     Xerografien eller Tørtrykket – der var Forløber for Hektografien – var ligeledes Malling-Hansens Opfindelse, men ogsaa paa dette Område blev han kun ”Sædemanden der saaede, men ikke høstede.”

     Trods Modgang og Skuffelser kastede Malling-Hansen sig ind i nye videnskabelige Undersøgelser. Gennem disse Undersøgelser førtes han til den Overbevisning: ”at alle Organiske Funktioner paa Jorden er i uafbrudte og samstemmende Svingninger, til hvilke Impulsen utgaar fra Himmellegemer, særlig Solen.” (”Perioder i Børns Vækst og Solens Varme.” 1886). Paa den internationale Lægekongres i København i 86 gav han, under stærkt Bifald fra Lægevidenskabens Spidser, et fyldig Resumé af sine Undersøgelser.-

     Den 27. September 1890 døde han ramt af et Hjerteslag. En arbejdsom, højt begavet Mands Arbejde var endt; men ved hans Død standsedes Undersøgelser, som det maaske vil blive vanskelig at optage paa ny.

     Den 12.te Marts 1924 fremkom Professor H. I. Hannover med en Artikel i Berlingske Tidende, i denne Artikel meddelte han at den nylig afdøde Kancelliraad Peters var Opfinder ikke alene af ”Vægtstangsprincippet” i de nu brugte Maskiner, men tillige af Skrivekuglen. Som bekendt har flere Opfindere allerede længe før Peters anvendt Vægtstangsprincippet i deres Skrivemaskiner, Peters er derfor ikke første Opfinder af dette princip. Omtalte Peters havde skænket teknologisk Samling en Overdel til en Skrivemaskine. Denne Overdel var meget primitivt Udført og i høj Grad ufærdig. Tangent- og Tybestænger er stærkt krummede og anbragt i en plan Flade, af denne Grund mente Professoren at Peters først maatte have konstrueret en Overdel, hvor Tangent- og Typestænger var anbragt gennem en Halvkugle. Professorens Teori gaar altsaa du paa, at en Kugleoverflade er et ringere Princip end den plane Flade. Ovenstaaende Uddrag af Malling-Hansens Patentansøgning viser imidlertid, at den plane Flade er et ringere Princip end Kugleoverfladen. Da Peters var meget gammel, c: 90 Aar og meget døv, har han uden Tvivl misforstaaet Professorens Spørgsmaal, saa han har bekræftet i Stedet for at benægte Professorens Antagelse: at han før den plane Flade havde anvendt en Kugleoverflade. Senere undersøgelser har dessuden vist, at Peters har gjort sig skyldig i en Forvanskning af de faktiske Forhold, idet han i Ill: Zeit: 1872 har givet en Beskrivelse af en Skrivemaskine paa hvilken han lige havde opnaaet Patent i Danmark, som om denne der bliver omtalt i Bladet, var opfundet og patenteret i 1868. Dette er imidlertid ikke Tilfælde. I Aaret 1868 havde han konstrueret en Skrivemaskine, hvis ydre Form var som et taffelformigt Pianoforle, men noget mindre i Størrelsen. Altsaa en meget stor og sikkert uhandlelig Maskine. Den Maskine – Maskinen fra 72 – som stod beskrevet i Bladet er derimod meget mindre og af en ganske anden Form. I Modsætning til Maskinene fra 68, der stod på Gulvet, kunde denne anbringes paa et Bord, altsaa sikkert en mer praktisk og lettere haandterlig Maskine. Saa vidt det kan skønnes – der findes ingen Tegninger af Maskinen fra 68, var begge Maskiner konstrueret over Vægtstangsprincippet.-

     Ovenstaaende Opdagelse svækker saaledes tillige i høj Grad de Meddelelser som Peters inden sin Død har givet Prof: Hannover med Hensyn til den omtalte Overdel. Og da Malling-Hansen selv i sin Patentansøgning har vist, at den plane Flade er ringere end Kugleoverfladen kan Retten til at kalde sig ”Skrivekuglens” Opfinder under ingen Omstendigheder tilfalde afdøde Kancelliraad Peters. Malling-Hansen maa, som hidtil, staa som Opfinder af den specielle Skrivemaskine, der kaldes ”Skrivekuglen”.-