Hvem var Michael Agerskov?
En biografi av Sverre Avnskog

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Michael Agerskovs mor, Andrea Louise, født Stephensen, 1835-1908, med datteren Henny. Foto: Privat
Michael Agerskovs far, Henrik Frederik Michael Agerskov, 1824-1902. Tollforvalter i Nykøbing, Sjælland. Foto: Det Kongelige Bibliotek
Lektor og forfatter Kaj Michael Andreas Agerskov, 1870-1933. Foto: Privat
Michael Agerskovs innbundne utgave av Vandrer mod Lyset! Foto: Sverre Avnskog
Michael Agerskov og hans livsledsager, Johanne Elisabeth Agerskov, født Malling-Hansen, 1873-1946. Foto: Det Kongelige Bibliotek

Kaj Michael Andreas Agerskovs navn vil for alltid være uløselig knyttet til det store religiøse, etiske og vitenskapelige verket, Vandrer mod Lyset!, som han sto som utgiver av i 1920. Agerskov var ikke selv forfatteren av verket - det var mottatt gjennom intuitiv inspiratorisk tankepåvirkning fra den oversanselige verden av hans hustru, mediet Johanne Agerskov, født Malling-Hansen. Men utgivelsen ville aldri vært mulig uten Michael Agerskovs medvirkning - hans betydning som medhjelper og støttespiller for sin hustrus arbeid som medium kan vanskelig overvurderes. Deres personligheter utfylte og supplerte hverandre, og deres arbeid vil for alltid bli stående som et lysende eksempel på den styrke som ligger i et harmonisk samarbeid mellom tanken og viljen - den kvinnelige og den mannlige urkraft, når de danner en ubrytelig enhet. Johanne bidro med sin meget velutviklede evne til å "høre" åndenes tale, Michael med sin klippefaste tro på sin hustrus evner og sannheten i de budskapene hun mottok. 

Nettopp dette samarbeidet muliggjorde at lyset i realiteten gikk seirende ut av kampen mot mørket på jorden, idet Michael og Johanne Agerskov i dyp tillit til Kristus fattet medlidenhet med det vesen menneskeheten hadde fryktet i årtusener - han som gjennom sine onde planer hadde vært ansvarlig for verdens ondskap og alle menneskehetens grufulle lidelser. I mars 1912 førte Kristus ham usynlig til Johanne og Michael Agerskov hjem. I sfærene, før "syndefallet" var han en av de fremste lederskikkelsene i lysets tjeneste, men ved en avgjørende korsvei lot han hovmodet og selvtilfredsheten umerkelig få snike seg inn i sitt sinn og ville selv være "Gud", uvitende om at han derved gjorde seg selv til mørkets viljeløse slave. Nedbrutt av lidelse og anger ba han - djevelen - gjennom sin tanke Michael og Johanne Agerskov om tilgivelse for alt det onde han hadde gjort mot dem og mot menneskeheten, og Michael og Johanne Agerskov tilgav ham av sine hjerters medlidenhet og ba en dyptfølt bønn til Gud for hans frelse! I det samme øyeblikket mistet mørket for alltid makten over hans guddommelige vilje og tanke, og selv om mørket fremdeles har stor makt over menneskene, er mørket blitt viljeløst, og det er kun et tidsspørsmål før lyset har seiret fullt ut på jorden!

De som kjenner Vandrer mod lyset! vet at det kun er et tidsspørsmål før dette verket vil være verdenskjent. For selv om Guds mølle maler langsomt, vil hans planer alltid før eller siden bli til virkelighet. Hvor lang tid det vil ta før VmL er kjent av det store flertallet av mennesker, vet ingen, ikke en gang Gud. Kanskje vil det ta 10 år - kanskje 100. Det som er helt sikkert er at Michael og Johanne Agerskovs navn for alltid vil være skrevet med gullskrift på himmelen! Deres arbeid har kanskje ikke ennå bragt de største frukter, men gjennom deres oppofrende og tillitsfulle innsats er det kun et tidsspørsmål før sannheten om menneskets opprinnelse, og om kampen mellom lyset og mørket vil være kjent av alle. VmL ligger der som en gullgruve og venter på å åpenbare sine gullkorn for alle som søker etter Guds sannhet!

Vandrer mod Lyset! ble altså Michael Agerskov store livsoppgave og livsverk. Men ved siden av dette arbeidet han som lektor, sensor og lærebokforfatter, og hadde dessuten en egen skjønnlitterær produksjon.

Johanne Agerskov fra ca 1905. Foto: Privat
Michael Agerskov fra ca 1915. Foto: Privat

Dessverre finnes det ikke særlig mange beskrivelser av Michael Agerskov fra mennesker som møtte ham i levende live. En av de få unntagelsene er journalisten Chr. Houmark, som intervjuet Johanne og Michael for Berlingske Tidende i oktober 1923 i forbindelse med utgivelsen av Agerskovs bok, "Nogle psykiske Oplevelser". Houmark omtaler Michael Agerskov som "en anset Pædagog og Videnskabsmand", og han forteller at "Hr. Agerskovs tidligere Bøger: "Vandrer mod Lyset" og "Hilsen til Danmark" har skapt ham en betydelig og interesseret Læsekreds, ogsaa udenfor den psykiske Forsknings Tilhængere. Han er ialt en Personlighed, hvis Dannelse bunder dybt, ligesom hans Viden virker baade grundfæstet og omfattende. Her er intet Hysteri, men alt er præget af Alvor og en næsten tung Sanddruhed.

     Hr. Agerskov er saa helt blottet for al udvendig Mystik. Han er lige langt fra den himmelske, blaaøjede Lyksalighed som fra mørk Aande-Viktighed. Han taler stilfuldt om det der for ham er blevet det selvfølgelige."

 

Forfatteren Chr. Jørgensen, 1887-1968, som møtte Johanne og Michael Agerskov ved et flertall tilfeller, skrev om Michael Agerskov i sine memoarer, at "han var en højtdannet mann, hvis særlige speciale jo var dansk litteratur; men han var også godt inde i andre landes litteratur ligesom i historie og filosofi. I "Politikens Konversationsleksikon" fra 1910 står om ham: "Agerskov, Michael, f. 1870, dansk forfatter og sproghistoriker. Medudgiver af håndbøger i dansk og svensk litteratur. Dessuden digte (Fra den gamle Skipperby 1909) og fortællinger ("Livets Kilde" 1897)." Han var også censor i dansk ved skolelærereksamen; men jeg har dog ikke kendt ham fra min egen eksamen..."

 

Michael Agerskov fremstår altså som en meget respektert og høyt utdannet mann, med et meget tillitvekkende vesen, kjennetegnet ved sin sanndruhet og sin respektfulle omgang med de emnene som ble omtalt i bøkene han sto som utgiver av. Hverken han eller hans hustru følte noensinne behov for å skryte av seg selv eller fremheve sin egen innsats, tvert imot fremsto de alltid med ydmykhet og respekt for de sannhetene de hadde formidlet gjennom VmL! Og der var aldri noe forsøk på selv å ta æren for det formidlede - de understreket alltid at de kun hadde nedskrevet og videreformidlet innholdet ord for ord - innholdet stammet fra lysets ånder!

 

Fra VmL vet vi at Michael og Johanne Agerskov var inkarnert med den spesielle hensikt å bistå Kristus og hans krets, som fra midten av 1800-tallet, som diskarnerte vesener, søkte jordiske medhjelpere for å gjennomføre det Gud kalte for "snarveien", eller "genvejen" på dansk. Til det arbeidet hadde Gud bruk for mennesker av en helt spesiell støpning, som var i stand til å fatte tillit til at avdøde personer kan kontakte jordiske mennesker, og som hadde tilstrekkelig personlig styrke, integritet og hederlighet til ikke å falle for fristelsen til å utnytte sine opplevelser i egen vinnings hensikt. Og i Michael og Johanne Agerskov fant lysets ånder nettopp de kvaliteter som de søkte av sine jordiske medhjelpere, og Guds plan om å vinne Ardor og de jorbundne åndene tilbake til lyset lyktes fullt ut.

For dem som kjenner til hvordan de ubevisste, astrale egenskapene går i arv i slektsledd etter slektsledd, er det uhyre interessant å studere Agerskov-slektens fortid. Den var nemlig befolket av en rekke meget fascinerende og begavede personligheter, som i stor grad satte sitt preg på sin samtid. Og det er meget lett å kjenne igjen de karakteregenskapene som var så fremtredende hos Michael Agerskov hos flere av hans forfedre. Det er nok ikke å ta for hardt i å påstå at den karakterstyrke og hederlighet som preget Michael Agerskov var bygget opp som en astral slektsarv i hans familie gjennom mange slektsledd. Fra VmL kjenner vi til hvordan de yngste ofte inkarnerte i flere ledd etter hverandre i en og samme familie, for å bygge opp en slektsarv hvor ulike talenter og egenskaper var meget fremtredende, for at de yngstes geniale evner skulle få de best mulige vilkår for å utvikle seg. Den instinktive delen av vår personlighet er en høyst virksom del av vår bevissthet, og i følge VmL kan personlig vekst godt betraktes som en måte å foredle den, slik at vi gir videre en arv til vår etterkommere av kultiverte personlige egenskaper og talenter.

 

I Agerskov-familien ragner man med at slekten opprinnelig stammer fra det lille stedet, Agerskov, helt syd i Jylland. Men også i Viborg i midt-Jylland finnes et sted med samme navn, og ingen ting er foreløbig helt sikkert hva angår slektens opphavssted. Michaels forfedre kan foreløbig spores tilbake til begynnelsen av 1700-tallet, og folketellingen fra 1787 kan fortelle at en Chrestian Agerskou, 72 år, ugift, Conferanseraad og deputeret i Rente Cammeret, var husbonde i en tallrik husholdning i Vester Kvarter, Nye Kongens Gade 326. Hans meget fremgangsrike karriere kan man lese om i første utgave av Dansk Biografisk Leksikon og biografien om ham avsluttes med at "Han døde 2. Dec. 1789, anerkjendt som en særdeles nidkjær, redelig og dygtig Embedsmand." 

Biografien om Christian Pedersen Agerskov, 1715-1789, fra første utgave av Dansk Biografisk Leksikon. Conferanseraad Agerskov var broren til Michael Agerskovs oldefar, men oldefarens navn er foreløbig ikke kjent. Hvordan navnet ble stavet, var man ikke så nøye på den gangen, og det var ikke så uvanlig å sette til en ekstra konsonant, som f. eks. i Aggerskov, dersom man syntes at navnet burde være litt "finere".
Hos denne aller første kjente personen i Agerskov-slekten finner vi altså nøyaktig de samme egenskapene som kjennetegnet Michael Agerskov; redelighet og dyktighet. Og allerede på dette tidspunktet kan vi se at Agerskov-familien hadde opparbeidet seg en sterk posisjon i det danske samfunnet. Og at de må ha vært meget velstående kan man slå fast ut fra antallet tjenestefolk i husholdningen, for de hadde hele 7 av dem; kelner, kusk, gårdskar, husholderske, kammerjomfru, stuepike og kokkepike. Husbonden selv var altså ugift, men sammen med ham bodde hans broders barn og en av disse het også Chrestian Agerskou, 34 år, ugift og var på dette tidspunktet sekretær i General Told Cammeret. Han ble senere den aller første overtollinspektøren i København, og var Michael Agerskovs farfar.
Københavns tollbod slik den så ut i 1820, da Michael Agerskovs farfar, Christian Agerskov, 1753-1832, var den første overtollinspektøren i København.

Det har dessverre vært meget vanskelig å spore opp kildemateriale om overtollinspektør og etatsråd Agerskov. Det vi vet, er at han giftet seg forholdsvis sent, med enken etter sin kollega Henrich Haas, 1771-1817, Johanne Christine Christensen, 1784-1859. (Noen steder skrives hennes navn Hanne Christiane). Hun hadde da ellerede født fire barn, men Christian Agerskov adopterte disse, og ekteparet fikk kun en sønn sammen, i 1824; Henrik Frederik Michael Agerskov, Michael Agerskovs far.

Christian Agerskov ble gravlagt i Vor Frue Kirke, og i et gammelt dokument i slektens eie sto følgende: I Vor fru kirke: En Sandstensstøtte med en hvid Marmorplade, hvorpaa læses: Her gjemmes Støvet af den trofaste Mand og Fader, Krigsassessor og kgl. Portcontrolleur Henrich Haas, født d. 21 Aug. 1771, død d. 17 Martz 1817. De jordiske Levninger af Inger C. Christensen fød Hansen, død d. 24 Decbr. 1825, 76 Aar gammel. Ved disses Side hviler Støvet af Christian Agerskov, Etatsraad og første Toldinspecteur i Kjøbenhavn. Fød d. 3 Jan. 1753, død d. 20 Mai 1832. Over et halvt Seculum tjente han sin Konge og sit Fødeland tro og redelig. En kjær Hustru, 5 Børn og 2 Søstre begræde i ham deres trofaste Ven og Støtte. - Ovenover Monumentet findes en hvid Marmorvase.

Vi vet dessverre ikke så meget annet om overtoldinspektør og etatsraad Christian A. Agerskov enn det som fremkommer ovenfor. Forhåpentligvis vil fremtidig forskning kunne avdekke mer detaljert viten om ham.

Kaj Christian Hass Agerskov,1802-1898, skipskonstruktør ved Sødra Varvet i Stockholm. Foto: Sjøhistoriska Museet
Christian Vilhelm Hass Agerskov, 1809-1892, professor og lærer i Dansk ved Søofficer-skolen og Efterslægtselskabet Skole. Foto: Det Kongelige Bibliotek
Andreas  (Anders) Julius Hass Agerskov, 1811-1872,Kommandør og Udskrivningschef og Ridder av Dannebrog
Henrik Frederik Michael Agerskov, 1824-1902, toldforvalter i Nykøbing, Sjælland. Foto: Privat

Det var ikke så uvanlig at en ugift mann "overtok" en enke med barn på den tiden etatsråd Agerskov levde, og ofte fulgte det et embede eller en formue med. Om det var tilfelle for Agerskovs del, vet vi ikke, men noen måneder etter at hans og Johanne Christianes egen sønn, Henrik Frederik Michael var født i november 1824, fikk alle de fire barna etter Haas ved kongelig resolusjon tillatelse til å føye til navnet Agerskov etter sitt eget. I tillegg til brødrene som er avbildet ovenfor, hadde Johanne Christine og Henrich Haas også en datter, Christiane Wilhelmine Hass Agerskov, født 1813. Hun blev gift med grosserer i København, Bernhard Theodor Emil Petræus, født 1814, men deretter forsvinner foreløbig alle spor etter henne.

Den eldste av brødrene, Kaj Agerskov, 1802-1898, utvandret til Sverige og hadde en meget lang karriere som skipskonstruktør ved Stora (Sødra) Varvet i Stockholm - i hele 44 år hadde han sitt daglige virke der. En av de båtene han tegnet, Tomten, er faktisk Sveriges eldste dambåd som fremdeles er i drift. Kaj Agerskov var først sjøkadett og utdannet seg deretter ved et handelsinstitutt, før han skiftet helt retning og begynte å studere skipsbyggeri ved kronovarvet i København. I følge en nekrolog i Kungliga Svenska Segel Sällskapets årsbok for 1899 tegnet Kaj Agerskov mer enn 200 seil- og dambåter i løpet av sin tid ved Stora Varvet - frem til han gikk av med pensjon i 1887. "Så länge krafterna stodo honom bi, skötte han sitt ansvarsfulla kall med sällspordt nit," heter det i nekrologen. "Han tilvann sig ett stort anseende såsom skicklig skeppskonstruktör, och vid många utställningar både här i Sverige och i utlandet, såsom i Stockholm, Köpenhamn, London, Paris, Wien o. s. v. vann han priser för sina utmärkta fartygskonstruktioner. Under en lång följd av år var Agerskow vår mest anlitade yachtkonstruktör." Og nekrologen avsluttes med følgende ord: "Kai Agerskow var i ordets fulla bemärkelse en hedersman och därtil en person, som genom sitt rättframma, öppna och vänliga sätt att umgås med människor gjorde sig omtyckt af alla, med hvilka han kom i närmare beröring. Om honom kunde med fullt skäl sägas, at han var allas vän och ingens ovän."

Øverst ses to av Kaj Agerskovs tegninger fra 1862 av dampbåten Domnarfvet. Til venstre over ses båten slik den fremstår i dag. Til høyre over: Tomten - Sveriges eldste dampbåt som fremdelses er i drift i dag - også tegnet av Kaj Agerskov.

Den neste sønnen etter Henrich Haas, som Christian Agerskov adopterte, Christian Vilhelm Hass Agerskov, 1809-1892, var en av Danmarks aller mest fremstående kulturpersonligheter på 1800-tallet. I "Illustreret Tidende" var det f .eks en helsides nekrolog med foto om ham, skrevet av forfatter og skolemand, Knud Bokkenheuser, 1869-1936, og her fremgår det at Christian Agerskov omgikkes eller brevvekslet med stort sett alle de store dikterne og forfatterne i 1800-tallets Danmark, og han ble også en meget god venn av den norske dikteren, Henrik Wergeland. Hans fremragende evner som litteraturkritiker ble tydeligvis meget høyt verdsatt, og i mange tilfeller var han som en "fødselshjelper" for unge forfattere. I nekrologen i "Illustreret Tidende" fortelles det at Agerskov ikke gikk så godt overens med H. C. Andersen, "hvis forfængelige Karakter var en absolutt Modsætning til den beskedne Agerskovs. En gang imellem kom det endog til et Sammenstød imellem dem, eller rettere: Andersen var undertiden ikke helt behagelig mod Agerskov. En dag mødtes de saaledes i Strandstræde. Agerskov hilste smilende paa Andersen, hvorpaa denne standsede og i en vred Tone sagde: "De skal ogsaa altid være i godt Humør - og vise Deres hvide Tænder, fordi mine ere sorte". Agerskov søgte at tale ham til Rette og tog ham hjem med sig til et Glas Vin. Næppe vare de traadte ind i Agerskovs Værelse, førend Andersen ilede hen til Reolen. Da han saa sine egne Skrifter prange paa an af Hylderne, vendte han sig rørt pm, tog Agerskov om Halsen og sagde: "De er alligevel et godt Menneske!""

Christian Agerskov hadde sitt arbeid som professor og Dansklærer ved Søofficerskolen og ved Efterslægtselskabets skole i København - samme skole der hans nevø, Michael Agerskov tok sin studentereksamen i 1889. Michael Agerskov kan meget vel ha hatt sin egen onkel som lærer under sin utdanning.

Professor Christian Agerskov, 1809-1892. Foto: Det Kongelige Bibliotek
Agerskovs hustru, Amalie Juliane Agerskov, 1831-1911. Foto: Det Kongelige bibliotek
Nekrologen i "Illustreret Tidende" var skrevet av en av professor Agerskovs tidligere elever, Knud Bokkenheuser

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Formiddagsholdet ved Efterslægtselskabets Skole, fotografert i 1889, samme året som Michael Agerskov tok sin studentereksamen ved skolen. Michaels onkel, professor Christian Agerskov sitter som nr. 2 fra høyre i første rekke.
Forfatteren Knud Bokkenheuser, som selv var tidligere elev av professor Agerskovs, gir noen meget smigrende personkarakteristikker av sin lærer. Han skriver: "Det var næsten en Selvfølge, at Agerskov maatte være en udmærket Lærer i Dansk. Dette var nemlig hans Undervisningsfag baade i Efterslægten og paa Søofficersskolen. Han forstod ved sit sjældent elskværdige Væsen og sin milde Maade at optræde paa at vinde sine Elever for sig." Og Bokkenheuser avslutter sin nekrologen med disse ordene: "Og alle vi andre Elever af Agerskov, vi saa op til ham og holdt af ham som af ingen anden af vore Lærere, og naar vi drog ud i Livet, gemte vi i Takknemmelighed Erindringen om hans Mildhed og Godhed imod os. Og saa tit vi tænke tilbage til Skolen, vil  h a n s  Skikkelse staa som et lysende Eksempel for oss." Intet dårlig skussmål for en lærer å få fra en av sine elever!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Av alle de personene jeg har blitt kjent med av Michael Agerskovs forfedre og fra hans slekt forøvrig, er professor Christian Agerskov absolutt den han hadde mest til felles med, både hva angikk deres interesse for litteratur og personlige karaktertrekk. Michael Agerskov jobbet, i likhet med sin onkel, også som dansklærer, og i familien huskes han som den mest elskelige og vennlige person man kan tenke seg. Når man leser om Christian Agerskovs vennlige og kloke vesen, bringes derfor tankene meget lett hen til Michael. Av mangel på personskildringer av Michael fra mennesker som møtte ham, synes jeg derfor det kan være på sin plass å bringe ennå et lite portrett av professor Agerskov, denne gangen fra Jørgen Hattings bok om Efterslægtselskabets skole:

"Professor Christian Vilhelm Hass Agerskov var en af Københavns smukkeste Mænd. En af hans Elever skildrer ham saaledes: "Han var af Middelhøjde, ret spinkelt, men fint bygget, førte sig let og elegant. Han havde det mest kridhvide silkebløde Haar og Rundskæg, man kunde se, store blaa Øjne med store Hornbriller for, klassisk rene Træk og et mildt og klogt Udtryk i sit ædle Ansigt. Han gik altid klædt i sort Diplomatfrakke og et lille hvidt Slips, der gav hans Ydre en vis Værdighed, som han dog paa ingen Maade i særlig Grad holdt paa. Tværtimod var han sprudlende livlig, jævn og ligefrem, aandfuld i al sin Tale, med en klassisk Dannelse, der gav sig et fornemt Udtryk i al hans Konversation." Agerskov var født i 1809; i 1837 blev han Lærer ved Skolen, da hans nære Ven, H. P. Holst maatte opgive nogle af sine Timer, og han vedblev at undervise i Efterslægten til sin Død. Hans hvide Haar, fortalte man, var blevet kridthvidt i Løbet af en Nat ved en otteaarig Datters Død.    
     Agerskov havde i sin Ungdom spillet en saa fremtrædende Rolle i Studenterlivet, at han aldrig fikk taget nogen Embedseksamen. Det var dog ikke saa meget som Senior i Studenterforeningen, at han ydede en Indsats, men som en nær Ven af en lang Række af Tidens største Digtere. Selv produserte han aldrig noget, men med sin fine Smag og store Belæsthed blev han en uvurderlig Raadgiver og Smagsdommer for Mænd som Bødtcher, Hertz, Christian Winther, Kierkegaard og H. P. Holst, hvis Digtværker han læste Korrektur paa. For sine danske Elever stod han som den, der spændte over hele den danske Litteratur; han knyttede de gamle Traditioner til Nutiden. 
 
     Det fortælles om ham, at han som ung havde spillet l'Hombre med en Mand, der havde kendt Holberg personligt. Til Studentereksamen blev han elsamineret af Rahbek, med hvem han som ung Student drak Dus. Han havde staaet ved Oehlenschlägers Dødsleje og havde været intim Ven af Søren Kierkegaard. Og paa sine gamle Dage blev han en nær Ven og Raadgiver for Sophus Schandorph. Det attende Aarhundre, Romantikken og Realismen forenedes i hans Person."

Michael Agerskov hadde meget til felles med sin onkel, professor Christian Agerskov, 1809-1892, både når det gjaldt deres interesse for litteratur og personlige karakter-trekk. Foto: Det Kongelige Bibliotek

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Michael Agerskov tok studenter- eksamen ved Efterslægtselskabets skole i 1889, på den samme skolen der hans onkel, professor Christian Agerskov var dansklærer. Når man leser hvordan Christian Agerskov beskrives av dem som møtte ham, bringes tankene lett til hans nevø - det milde og vakre ansiktet, den klassiske dannelsen og ikke minst det vennlige vesen. Foto: Det Kongelige Bibliotek
Den yngste av Michael Agerskovs onkler på farssiden var også den som døde først - av et astmaanfall, i følge kildene. Om Andreas (Anders) Julius Hass Agerskovs, 1811-1872, personlige karaktertrekk vet vi ikke så mye. De opplysningene vi kjenner til, bygger på et kapittel om ham i T. A. Topsøe-Jensen og Emil Marquards bok, Officerer i den Danske Søetat fra 1935. Det er vel ikke å ta for hardt i at portrettet av Andreas Agerskov viser en meget staselig mann, med en utstråling av ro og tyngde, i tillegg til den karakterfasthet som var så typisk for mennene i Agerskov-slekten. Han var den tredje av brødrene som var biologisk sønn av tollinspektør Henrich Haas, men som ble adoptert av hans kollega Christian Agerskov i 1825, fem år etter at Haas var død. Andreas Julis Agerskov giftet seg i 1853 med Kathinka Elisabeth Jacobine Prahl, datter av kgl. Hofjuveler Samuel Nicolaj Prahl, 1800-1885. Agerskov startet sin karriere i sjøforsvaret allerede i 1832 som kadett og avansert i 1832 til secondløytnant. Han seilte i noen år til Vestindien og Middelhavet, var for en tid innrulleringsoffiser i Stubbekøbing, før han i 1848, da han befant seg i Altona i Schleswig-Holstein, fikk ordre om å snarest mulig samle besetning til og ekvipere skonnerten Elben. Men Agerskov meldte fra Altona at skipet var beslaglagt og han selv satt i arresten fordi han ikke ville avgi troskapsløfte til den provisoriske regjeringen i Schleswig. Etter å ha vært sjef og skipsfører på diverse dampskip i noen år, avgikk Agerskov i 1855 fra sjøforsvaret og ble utnevnt til inrulleringssjef og sjøkrigskommisær. Det siste steget i karrierestigen tok han 1/7 1869 da han ble utnevnt til sjef for 3. utskrivningsdistrikt før han døde 27/3 1872 i Svendborg.
Andreas Julius Hass Agerskov, 1811-1872, søofficer, kommandør og utskrivningssjef i den danske marinen. Gjorde en solid karriere i det danske sjøforsvaret, som skipsfører, kommandør og inrulleringssjef og sjøkrigskommisær. Hvor langt han kunne nådd i sin karriere er ikke godt å si, da han døde bare vel 60 år gammel.
Som nevnt ovenfor, fikk Johanne Christine og Henrich Haas også en datter, Christiane Wilhelmine Hass Agerskov, født 1813. Hun blev gift med grosserer i København, Bernhard Theodor Emil Petræus, født 1814, men dessverre har det ikke vært mulig å finne ytterligere opplysninger om henne. Henrich Haas døde i 1817, kun 35 år gammel, og Johanne Christine giftet seg med Haas' nesten 20 år eldre kollega, tollinspektør og etatsråd Christian Agerskov, 1753-1832. Sammen fikk de sønnen Henrik Frederik Michael Agerskov, f. 1824, og i 1825 adopterte Agerskov Johanne Christines fire barn fra første ekteskap. Det er forøvrig meget interessant å legge merke til at Christian og Johanne Christine Agerskov faktisk oppkalte deres eneste sønn sammen etter hennes første ektemann, Henrich. En meget fin gest, som jeg synes sier meget om den Agerskov'ske karakter. I nekrologen over den ene av adoptivsønnene, professor Christian Agerskov i Illustreret Tidende omtales forøvrig tollinspektør Christian Agerskov som en meget rik mann. Sannsynligvis har han vært arving etter sin onkel, Christian Pedersen Agerskov, 1714-1789, som var ugift, og som hadde gjort en fremragende karriere som deputeret i finanskollegiet i København, og i tillegg til det er det vel ikke urimelig å tenke seg at det også fulgte en formue med, da Agerskov "overtok" Haas' enke med fire barn. Det var ikke uvanlig at det foregikk slik på denne tiden.
Michael Agerskovs far, tollforvalter i Nykøbing, Sjælland, Henrik Frederik Michael Agerskov, 1824-1902. Til venstre ses han i 1861, og man kan tydelig se glimtet i øyet og smilet som ligger på lur på leppene, i likhet med på bildet til høyre. Agerskov var en karakterfast, men særdeles vennlig og godhjertet mann, og Michael Agerskov skriver om ham i Nogle psykiske Oplevelser fra 1922, at barnebarnet Inger Agerskov var meget begeistret for sin bestefar, og at han faktisk viste seg for henne etter sin død i 1902. To foto til venstre: Det Kongelige Bibliotek. Foto til høyre: Privat

I og med Henrik Frederik Michael Agerskov, 1824-1902, er vi kommet frem til Michael Agerskovs foreldregenerasjon. At tollforvalter Agerskov var rikelig velsignet med Agerskov-slektens gode egenskaper, kommer meget tydelig frem i et portrett som Rune og Jette Sckerl har skrevet om ham, bl. a. basert på nekrologer fra tidsskrifter og aviser fra 1902. Jette er en ekte Agerskov - direkte etterkommer etter Michael Agerskovs søster Henny og hennes mann, Halfdan Kongsted.

"Ifølge Tidsskrift for Toldvæsen, 20. årgang, August 1902: Toldforvalter i Nykøbing paa Sjælland, Henrik Frederik Michael Agerskov, der afgik ved Døden den 4de f. M., var født 7de November 1824 i Kjøbenhavn og Søn af Toldinspektør dersteds, Etatsraad C. A. Agerskov. Han var opprinnelig bestemt for Søofficersveien, men maatte paa Grund af en haardnakket Tyfussygdom opgive sin Uddannelse ved Kadetskolen. Saa gik han i Koffardifart nogle Aar, tog Handelseksamen og arbejdede paa Pontoppidan's Kontor i Hamborg, indtil han efter Udbrudet af den første slesvigsge Krig udnævntes til Maanedslieutnant (Fordum Navnet paa de Skibskaptainer, Styrmænd eller andre Søfolk der i Krigstid engageredes for kortere eller længere Tid at forrette Lieutnants Tjeneste ombord paa Krigsskibene)  og kom til at føre en Kanonbaad under Kapteinlieutnant Gottlieb's Overkommando. Den raske unge Mand gjorde i denne Stilling saa god Fyldest, at man i efteraaret 1849 benaadede ham med Dannebrogsmændenes Hæderstegn.

Efter Krigen fikk han ansættelse i Toldetaten og virkede i Sønderjylland indtil næste Krigs afslutning i 1864, da han som Edsnægter afskediges af Forbundsregjeringen. Han kom derefter den 31te December s. A. som konst. Toldassistent med vedvarende Tjeneste dersteds. I 1870 blev han ansat som Told oppebørselskontrollør i Rørvig og i 1880 beskikket til Toldforvalter i Nykjøbing paa Sjælland. 1893 blev han udnævnt til Ridder af Dannebrog. I Tidendes løb blev der betroet ham en Række offentlige Hverv; han var saaledes ved sin død Forligsmægler og Statens Representant for Odsherreds- og Tølløse Jernbanerne.

I "den gamle Toldforvalter" var der, hedder det i en Nekrolog i National Tidende, nedlagt en ualminnelig Virksomhedstrang; ethvert Foretagende, som han ansaa som gavnlig, og enhver bevægelse fremad, i den efter hans Mening rigtige Retning fandt altid hos ham den bedste Støtte; han skaanede ikke sig selv, men lagde sig gerne i Selen for at trække Læsset, og tillige forstod han at vinde Medarbeidere og da navnlig at faae de yngre med. Ved Toldetatsforeningens Udflugt for et par Aar siden holdt Toldforvalter Agerskov en Tale for ungdommen - en Tale, saa formfuldendt, at den efter Sigende mindede stærkt om Bille's Oratorik. I politisk Henseende tilhørte han afgjort Høire og var i en Række af Aar den stedlige Høireforenings Forman og sikkert største personlige Kraft, ligesom han i sin Tid, skønt uden Udsigt til Seir, stillede sig til Valg til Folkethinget som Høires Kandidat i Odsherredskredsen. Men Toldforvalter Agerskov var først og fremmest Patriot med sit kjære Sønderjylland som Smertensbarn. Og Enhver, der omgikkes ham, vil mindes, hvor stærk han, naar Talen kom paa Sønderjylland, kunde være i sin Glæde og Sorg. Agerskov blev gift 1857 med daværende Provst i Broager Jørgen Stephensen's Datter Andrea Louise Stephensen, med hvem han henlevet det lykkeligste Ægteskab. Hun og 4 Børn - en Søn er Ingeniør ved Kjøbenhavns Frihavn - overleve ham.

I "Nykøbing-Posten og Odsherreds Avis" for 12te Juli d. A. læses bl. a.: Med Toldforvalter Agerskov forsvandt en nidkjær og pligtopfyldende Embedsmand, der endnu Dagen før sin Død gjennem Konferencer med Toldpersonalet varetog sine Embedsforretninger, som under hans kortvarige Sygeleie optog ham helt, saavel i vaagen Tilstand som i Drømme. Som Menneske og som Embedsmand var Agerskov lige elskværdig og lige beredvillig til at være sine Medmennesker til Nytte og Hjælp med Raad og Daad, og Ingen henvendte sig forgjæves til ham, naar det i det Hele taget kunde være Tale om Hjælp. Jordfæstelsen fandt Sted den 12. f. M. fra Nykøbing Kirke under megen stor Deltagelse fra Land og By. I følget bemærkedes Landsthingsmand Lunn og Folkethingsmann P. Madsen.

Efter sin aftrædelse fra Toldetaten byggede Michael Agerskov "Agrisilvana" i Nykøbing, Sjælland, en villa der eksisterer stadig (1999) ved jernbaneoverskæringen syd for stationen. Der var 2 lejligheder og en pragtfuld udsigt over Nykøbing bugt. Villaen blev bygget omk. 1900. Michael havde i følge familien deltaget i slaget ved Helgoland den 9. maj 1864 på fregatten "Jylland". Han var overordentlig rar, meget selskabelig, underholdende og lidt af en "skønånd", en rigtig embedsmand som de dengang var. Han havde en bror der var professor ved søofficerskolen og en anden bror var skipskonstruktør ved "Stora Varvet" i Stockholm.

I følge familien deltok Henrik Frederik Michael Agerskov i slaget ved Helgoland 9. mai 1864 ombord på fregatten Jylland. Illustrasjonen over viser Jylland(nr 2 fra høyre)) i nærkamp mot prøyssiske kanonbåter. Til høyre: Jylland fotografert i 2005, i følge wikipedia verdens lengste trebåt.
En venn skriver i 1887: Jeg har med megen Interesse fulgt Dem paa Deres Farter under det sidste Valgrøre som Banebryder for Høires retfærdige Sag, og jeg har beundret den Ihærdighed og Ufortrødenhed hvormed De har stillet Dem i Skranken og kjæmpet tiltrods for at det neppe har været Dem tvivlsomt at Deres Virken i alt Fald ikke denne Gang vilde skaffe Høirepartiet Adgang til en Plads i Folkerepresentationen - Dog er det at haabe at Deres Anstrengelser i denne Retning ikke er bleven aldeles frugtesløse, men at det maa være lykkedes Dem at faa Jordbunden saa godt bearbeidet at der naar Experimentet ad aare skal gjentages maa kunde opnaaes et gunstigere Udfald, thi allerede nu at sætte sin Lid til en fuldstendig Seir turde vel nærmest være ensbetydende med at berede sig selv en Bitter Skuffelse. Her paa Egnen, og jeg kan gjerne sige selv Valgkredsen, er Befolkningen saa radikal som vel muligt, vi politiserer derfor aldrig eller dog kun meget sjeldent, da vi her i Byen kun ere nogle faa Høiremænd, der af Erfaring veed at naar Samtalen bliver ledet hen paa det politiske Område, da ender det regelmaesig med Sammenstød og det bør man helst undgaa - Da Etatsraad Juel befandtes at være altfor moderat søgte og fandt man Tutein, der jo ogsaa forøvrigt bestod Prøven -"

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Agrisilvana(latin for Agerskov) - villaen Henrik Frederik Michael Agerskov tegnet og fikk bygget i Nykøbing ca år 1897. Huset ligger praktfullt til med utsikt over Nykøbing bukt. Bildet er fra 1907, og viser de to familiene som bodde i huset da, de var ikke Agerskov'er. Foto: Privat

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Prestegården i Broager, der Henrik Frederik Michael Agerskovs kone, Andrea Louise Stephensen, 1835-1908 vokste opp. Hennes far var provst i Broager i en lang årrekke. Prestegården finnes ikke i dag. Foto fra 1952 av Jette Sckerl.

Tollforvalter Agerskov giftet seg i 1857 med den vakre datteren til daværende provst i Broager, Andrea Louise Stephensen, 1835-1908. Fra Rune og Jette Sckerl har jeg også fått kopi av et brev Andrea Louise skrev til sine foreldre allerede i 1847, på deres byllupsdag. Rune og Jette skriver følgende om henne:

"Andrea Lovise Stephensen var en overmåde energisk kone. I et brev til sine forældre på deres bryllupsdag, det er på tysk og med en sød blomstertegning på forsiden der sandsynligvis er tegnet af hende selv, skriver Andrea følgende,

        

Dyrebare forældre.

 

De første dage i dette år erindrer jeg mig levende om alle de velgerninger I i det forløbne år har udvist mig. Hvorledes kunne jeg derfor undlade at bringe jer min gratulation i samme anledning. Frem for alt ønsker jeg jer først, kære forældre, et uspoleret helbred i det nye år, thi det er frem for alt andet det der er forudsætningen for glæden ved livet. Så ønsker jeg også at den kærlighedsfulde og algode vil udgyde sin frelses overflødighedshorn over jer, skænke jer alt godt her i livet for dermed at forsyne jer med et langt liv. Dyrebareste fader, elskeligste moder, jeg håber på også i dette år at modtage jeres kærlighed og jeres velvilje. Jeg vil bestræbe mig på kun at give jer glæde.

        

         Jeres inderligt elskende Andrea Stephensen.         

                                                   Broager 1. Jan. 1847"

 

Andrea Louise Stephensen, 1835-1908, Micgael Agerskovs mor. Bildet er fra 1857, samme året som hun giftet seg med Michael Agerskovs far, Henrik Frederik Michael Agerskov, 1824-1902. I Det Kongelige Biblioteks billedamling finnes det to fotos som skal være av Andrea Louise. I følge Rune og Jette må det ha skjedd en forbyttting av bilder, for de er helt sikre på at DKB's bilder ikke forestiller henne. Foto: Privat
Familien Agerskov, fotografert på begynnelsen av 1890-tallet. Fra venstre: Anna gift Lindahl, tannlege (f. 1873), Michael, forfatter og lektor (1870-1933), Christian, ingeniør (1859-1928), sittende, Andrea Louise f. Stephensen (1835-1908), Michael, tollforvalter (1824-1902), Halfdan Kongsted, adjunkt (1857-1894), Henny, gift Kongsted (f. 1857). De to barna er datteren og sønnen til Henny og Halfdan Kongsted. Foto: Privat
Andrea Louise Stephensens foreldre, Michael Agerskovs besteforeldre, Jørgen Stephensen, 1791-1856, provst og sogneprest i Broager og Henriette Christine f. Grove, 1801-1872. Foto: Privat
I det lokalhistoriske arkivet i Nykøbing Sjælland finnes originalen til denne sangen, som ble forfattet til toldkontrollør Michael Agerskovs 25 års jubileum i Nykøbing i 1895.
I en bok om dansk tollhistorie fant jeg dette gamle bildet fra et tollkontor. Bildet hadde hverken noen tidsangivelse eller billedtekst, men jeg var ganske sikker på å dra kjensel på den eldre, hvithårede mannen til venstre på bildet. Det er uten tvil den game tollkontrolløren i Nykøbing Sjælland, Michael Agerskov. Etterkommere i slekten har senere bekreftet overfor meg at det virkelig er han som er avbildet. Klikk her for å se familien Agerskovs slektstavle i sin helhet. Den er utarbeidet av Sally Salminen, som er etterkommer etter Rasmus Malling-Hansens yngste bror, Johan Frederik Hansen.
Om det har vært vanskelig å følge Michael Agerskovs slekt på farssiden lengre tilbake enn til 1700-tallet, forholder det seg meget annerledes med mors-slekten. Adskillige personer har forsket i denne grenen, og den kan dokumenteres i hvert fall 15 slektsledd bakover, helt tilbake til 1300-tallet. Her finner vi bl. a. de to engelske stormennene Ridder av Berwick og Chillingham, Thomas Grey og Hertug av Norfolk, John Mowbray. Og likeledes godseier i Bork, Niels Eriksen Gyldenstierne og hans kone, Edel Saltensee som var av en kjent sjællandsk stormannsætt med samme navn, hvis stamfar, Toke Nielsen, var gift med med en sønnesønns datterdatter av Skjalm Hvide. Det er mange som har bidratt til det meget detaljrike slektstreet til Michael Agerskov mor! Jeg har fått den foreliggende versjonen av Jette og Rune Sckerl, og det er et dokument på hele 80 sider. Ved å klikke her, kan stamtavlen ses i sin helhet.
Dette bildet av Michael Agerskovs besteforeldre på morssiden, må sies å være et virkelig klenodium, da fotograferingen var i sin aller spedeste barndom da dette bildet ble tatt. Jørgen Stephensen døde i 1856, og det var først på 1850-tallet at den nye foto-teknikken ble tatt i bruk i Danmark. Bildet har jeg fått fra det lokalhistoriske arkivet i Broagerland, der Stephensen var sogneprest.
Tallet være ovenstående artikkel i en av årsbøkene til det lokalhistoriske arkivet i Broager, har vi relativt fyldige opplysninger om Michael Agerskovs bestefar på morssiden. Bestemoren, Henriette Grove Stephensen, var av slekten Grove, hvorav mange var offiserer i den danske flåte. Grove-slekten er en meget gammel dansk slekt, som er meget grundig utforsket og dokumentert i flere bøker.

 

 

 

 

 

 

Om Stephen Jørgensens karriere står følgende å lese i F. S. Grove-Stephensens biografi om ham i en av årsbøkene fra Broagerland lokalhistoriske arkiv:

"Jørgen Stephensen var født i Helsingør i en håndværkerfamilie. Han blev student i Helsingør i 1809 og cand.theol. i 1814.07.23, den 31. januar ansat som kateket ved   Helliggejst kirke og prædikant ved 'Det Harboeske Kloster' i København. Han blev sognepræst i Ærøskøbing i 1824.05.28, provst over Ærø i 1833, og derefter sognepræst i Broager 1834-1856. Fra 1848 var Jørgen Stephensens liv præget af krigene, med midlertidig afskedigelse af den provisoriske regering, hvor familien blev tvunget til at tage ophold i Ketting med deltidsjob på Augustenborg. Januar 1850 blev Jørgen Stephensen genindsat i sit embede i Broager, hvor han derefter virkede til sin død i 1856 han var ligeledes provst over Sønderborg provsti, her blev han konstitioneret i 1851. Han var ridder af Dannebrog og døde af halsbetændelse.Jørgen Stephensen var født i Helsingør i en håndværkerfamilie. Han blev student i Helsingør i 1809 og cand.theol. i 1814.07.23, den 31. januar ansat som kateket ved Helliggejst kirke og prædikant ved 'Det Harboeske Kloster' i København. Han blev sognepræst i Ærøskøbing i 1824.05.28, provst over Ærø i 1833, og derefter sognepræst i Broager 1834-1856. Fra 1848 var Jørgen Stephensens liv præget af krigene, med midlertidig afskedigelse af den provisoriske regering, hvor familien blev tvunget til at tage ophold i Ketting med deltidsjob på Augustenborg. Januar 1850 blev Jørgen Stephensen genindsat i sit embede i Broager, hvor han derefter virkede til sin død i 1856 han var ligeledes provst over Sønderborg provsti, her blev han konstitioneret i 1851. Han var ridder af Dannebrog og døde af halsbetændelse."

 

Jørgen Stephensen kom fra en velstående håndverkerfamilie og faren drev en innbringende bødker-virksomhet - det vil sa at han produserte og reparerte tønner. Men faren døde i 1806, og i 1812 moren, og familiens innbo ble solgt på auksjon og innbragte en betydelig pengesum, som imidlertid ganske snart svant hen da daleren bare noen måneder senere ble nedskrevet til 5/48 av sin opprinnelige verdi. Stephensen hadde da 2 år igjen av sine embedsstudier og hadde ikke mye å leve av. Samtidig med at Stephensen tok sin embedseksamen, kom Kielfreden, og brått ble det stor konkurranse om embedene i Danmark, da det ikke lengre ble aktuelt med dansker i embeder i Norge.

 

Om hans kone, Henriette, heter det i biografien:

 

"Henriette Groves mødrene slægt var fra Vestslesvig og havde fra Frederik V's tiltrædelse af tronen været nært tilknyttet til ham og navnlig hans anden dronning Juliane Marie. Tilknytningsforholdet var gået videre til arveprinsen og hans børn, og da Christian VIII og hans gemalinde Caroline Amalie i 1830 besøgte Ærø blev det besluttet, at Jørgen Stephensen ved vaccance af et passende embede skulle søge om audiens for at henlede opmærksomheden på sig selv. Det skete i 1834, da sognepræstembedet i Broager blev ledigt og tronfølgerens indstilling af Jørgen Stephensen til embedet blev fulgt af kongen."

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Henriette Groves morsslekt vær nært knyttet til det danske kongehuset, og Christian VIII, 1786-1848, som da var tronfølger innstilte Jørgen Stephensen til stillingen som sogneprest i Broager - en innstilling som den daværende kongen fulgte. I originalmanuset i årsboken fra Broager står det at Christian besøkte Ærø med sin gemalinne Louise Augusta, men hun var aldri gift med Christian VIII, han var i 1830 gift med Caroline Amalie, 1796-1881 (bildet). Louise Augusta, 1771- 1843 var moren til Caroline Amalie. Christian VIII var også en kort tid konge i Norge - fra mai til august 1814 under navnet Christian Frederik.

Det er ikke mye tvil om at Jørgen Stephensen var en dyktig og meget godt likt prest i Broager. Hans prestegjerning ble riktig nok preget av de dansk/tyske krigene allerede fra 1848, da Stephensen ble avsatt av den provisoriske regjerningen. I sin biografi skriver Stephensen-Grove dette om hans prestegjerning:

"Oprøret var en særlig oplevelse for den travle præst og hans 10 børn, De blev fordrevet og var borte fra sognet i et år, Da de blev genindsat skete det under befolkningens jubel, men det er en særlig historie, som Jørgen Stephensen selv har fortalt i kirkebogen. Allerede da Jørgen Stephensen i 1839 havde fejret sit 25 års præstejubilæum havde menigheden hædret ham ved en fest i Broagers største lokale og skænket ham en pragtbibel. Men modtagelsen familien fik ved hjemkomsten i 1849 var en endnu større glæde. Da Sønderborgs provst gennem flere år i 1851 bad om sin afsked konstitueredes Jørgen Stephensen som provst og udførte denne gerning til sin død den 9. november 1856. Selve udnævnelsen kom nogle dage før denne dato. To mislyde er fundet i hans forhold til menigheden, dels med hensyn til en herrnhuterisk familie, som han ikke ville anerkende, og dels med hensyn til del daglige forhold til Ottemændene, der sad på pengekassen. De var påholdende med menighedens penge, når der skulle bygges i kirke og præstegård, men de synlige minder der i dag er om Jørgen Stephensens virksomhed i Broager er slet ikke så få. Diakonatet, det nu nedrevne fattighus, de vinduer, der indti11924/27 sad i kirkens skib og udformningen af Broager bys park, præstegårdshaven, der blev omdannet fra køkkenhave til et engelsk haveanlæg, og allerede fra 1901 lejet ud til kommunen for 99 år.

Den 4. december 1856 stod der i Den danske Slesviger:

En trofast, ædel sjæl har os forladt

et liv os alle dyrebart er slukket.

Tung faldt på vore hjerter sorgens nat

da dette øje blev i døden lukket.

   

Broager præstegård, du før så rig

på huslig fryd og sand familielykke

hvor fattig nu i sorg du hyller dig.

I graven ligger gjemt dit bedste smykke.

   

Til sorgens hus du see i nåde ned

hvor måler dybet af den store smerte.

Her brast et bånd af ægte kjærlighed,

det ømmeste, det bedste faderhjerte.

   

Ja see i nåde ned, algode Gud!

Du kjender smertens dyb og kan den stille.

Send til de sørgende dit julebud,

og led dem selv til nådens trøstekilde.

   

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jørgen Stephensens kone, Henriette Christiane Stephensen, overlevde sin mann med mer enn 15 år. Hun flyttet etter hans død til Flensborg, der hun døde i sitt hjem i Mariegade i febrauar 1872. Om Henriettes personlighet vet vi ikke mye, men det skulle være nok å betrakte hennes portrett for å se at dette var et meget hjertevarmt og vennlig menneske. Ekteparet fikk i alt 10 barn sammen, hvorav altså nummer seks i rekken var Andrea Loiuse, Michael Agerskovs mor. Det har lyktes å fremskaffe bilder av i alt 9 av søsknene, alle unntatt nr fem, Christian Frederik Grove Stephensen.

Her er hva som står i slektens stamtavle om de ti søsknene:

Jørgen Stephensen blev gift med Henriette Christine Grove, gift 1825.03.20 i Frue kirke i  København,

                             Børn:

                      i      Henriette Christine Stephensen, født 1826.01.15, aldrig gift

                             Henriette Christine Stephensen boede i Rønnenkamps Stiftelse ved Næstved. I 1873 til 1898 og efter er hun på Christiansdal Kloster på Fyn

                      ii     Marie Andrea Cathrine Ragnhilde Stephensen, født 1828.02.22 i Ærøskøbing, død 1913.10.27 i Trudsholm, Mariager. Hun blev gift med Christian Carl August Schwensen, gift 1855.03.23 i Hørup, Als.

                      iii     Hans Andreas Grove Stephensen, født 1829.12.21 i Broager, død 1874, aldrig gift stilling: Østrigsk Søkapitain.

                      iv    Petrine Regine Wilhelmine Stephensen, født 1831.12.03,26,10 aldrig gift

                             Petrine Regine Wilhelmine Stephensen boede i Nyboder i København og hun havde slægtens unge boende efterhånden som de kom til København for at studere, Henriette Agerskov, Christian Agerskov, Svend Einar Bjørn Rønne. Hun satte sin nevø Christian Agerskov til ved testamente at fordele hendes penge blandt niecer og nevøer.

                      v     Christian Frederik Grove Stephensen, født 1833.12.08, aldrig gift, stilling: Skibsbygmester, Kalundborg.

            1.       vi    Andrea Lovise Stephensen, nært beslægtet navn Andrea Louise, født 1835.10.24 i Broager, død 1908.04.17 i Nykøbing Sjælland. Hun blev gift med Henrik Frederik Michael Agerskov, gift 1857.05.29.

                      vii    Peter Carl Grove Stephensen, født 1837.06.18, død 1905.07.18, aldrig gift stilling: Landmand.

                             Peter Carl Grove Stephensen var farmer, Riverhead, Auchland, New Zeland

                      viii   Tycho Emanuel Grove Stephensen, født 1837.06.18 - 1839.09.09, død 1878.09.13,37 stilling: Apotheker, New Orleans.35

                      ix    Christine Jørgensigne Stephensen, kaldenavn Signe, født 1841.11.28 i Broager sogn, Nybøl herred, død 1907.01.01. Hun blev gift med Peter Falk Rønne, gift 1864.05.27

                      x     Andreas Christian Gotthilf Grove Stephensen, født 1843.12.12 i Broager, død 1918.04.22 i Hals, stilling: Fyrmester.44,45

                             Andreas Christian Gothilf Grove Stephensen havde sin opvækst i Sønderjylland under treårskrigen og tiden derefter.  Han stak til søs og oplevede en utrolig mængde i årene indtil han gik i land for at gå ind i fyrvæsenet i et job på Kronborg.  Der lærte han sin kone Ulrikka at kende og de fik et langt, lykkeligt liv sammen hvor det eventyrlige stadigvæk kendetegnede familien. Han blev senere fyrmester i Egense, Romsø og Helnæs.

                             Han blev gift med Ulrikka Caroline Sabroe, gift 1886 i København, Vor Frelsers kirke.


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Henriette Christine Stephensen, 1826-1902, konventualinde. Foto: Det Kongelige Bibliotek
Marie Andrea Stephensen, gift Schwensen, 1828-1913. Foto: Det Kongelige Bibliotek
Christian Carl August Schwensen, 1811-1899. prest, Maria Andreas ektemann. Foto: Det Kongelige Bibliotek

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hans Andreas Grove Stephensen, 1829-1874, søofficer. Foto: Det Kongelige Bibliotek
Petrine Regine Wilhelmine Stephensen, 1831-1904, lærerinde. Foto: Privat. Det finnes også et foto etter sigende av Petrine Regine i Det Kongelige Biblioteks billedsamling, men i følge familien er det ikke henne som er avbildet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Andrea Louise Stephensen, 1835-1908, gift Agerskov - Michael Agerskovs mor. Det finnes også to portretter i Det Kongelige Biblioteks billedsamling som blir oppgitt å være av Andrea Loiuse, men heller ikke det stemmer i følge familien. Foto: Privat
Peter Carl Grove Stephensen, 1837-1905, farmer i New Zealand. Foto: Det kongelige Bibliotek. 
Tycho Emanuel Grove Stephensen, 1837-1878, apoteker i New Orleans. Foto: Det Kongelige Bibliotek.
Andreas Christian Gothilf Grove Stephensen, 1843-1918, fyrmester. Foto: Det Kongelige Bibliotek

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Christine Jørgensigne Stephensen (Signe), 1841-1907, gift Rønne. Foto: Det Kongelige Bibliotek
Signes ektefelle, Peter Falck Rønne, 1825-1887, prest. Foto: Det Kongelige Bibliotek
Signe Rønne med et av sine barn på fanget. Foto: Det Kongelige Bibliotek

Etter denne gjennomgangen av Michael Agerskovs nære slekt på morssiden, vil jeg også nevne at det finnes personer lengre tilbake i hans morsslekten som fortjener å omtales. Noen av dem finnes det faktisk også portretter av, alle fra Det Kongelige Biblioteks meget omfattende billedsamling. Den første jeg vil nevne, en av Michael Agerskovs tippoldeforeldre, omtales slik i slektens stamtavle:

Johan Christian Grove, født 1713.12.18,  døbt 1713.12.21 i Trinitatis kirke i København, død 1784.10.09 i København, stilling: Etatsråd, bureauchef på Holmen København

    

Johan Chr. Grove kom 18. år gl. i tjeneste hos sin senere svigerfader, Notarius Publicus Rasmus Æreboe. I Johans Families Besiddelse er endnu en Anbefaling af 28. Dec. 1734 for ham fra Rasmus Æreboe, der viser, at denne vordende Svigersøn, har tjent ham som Dreng og Skriverkarl (Kopist) i 3½, Aar. Han blev siden Fuldmægtig i 3die Divisions Mynsterskriverkontor, 13. Dec. 1759 Registrator ved General-Kommissariatet, 24. Dec. 1769 Mynsterskriver, 28. Marts 1772 Departementssekretær i Admiralitets- og Kommissariats-Kollegiet, 12. Mai 1779 Etatsraad.

    

Under trange Kaar gav Forældrene en sjælden talrig Børneflok en god Opdragelse, og det var i Tidens Aand, at Mynsterskriver Grove d. 23. Marts 1771 paaskjønnedes ved en Bevilling paa Frihed for alle ordinære og extraordinære Skatter "for hans 7 Sønners Skyld", og at der paa Ligpladen paa Moderens Kiste stod: "Staten skylder hende nie Borgeres Opdragelse". Disse ni betraadte alle Embedsbanen og naaede ret ansete Stillinger. Ikke færre end 4 Sønner og 6 Sønnesønner af dette Ægtepar vare Søofficerer foruden flere Descendenter af Mands- og Spindesiden i senere Generationer, hvoriblandt afd. Orlogskapt., Marineminister H. H. S. Grove og Vice-Admiral G. F. W. Wrisberg. 

    

Han blev gift med Mette Marie Æreboe, gift 1755.11.06

 

Johan Christian Grove var altså svigersønnen til den kanskje aller mest kjente personen fra Agerskovs morsslekt: Rasmus Æreboe, som da skule bli en av Agerskovs tipp-tippoldeforeldre.

 

Rasmus Æreboe, født 1685.04.26 i Svendborg, døbt 1685.04.19, død 1744.10.24 i København , begravet 1744.10.31 i Holmens kirke i København, tilling: Notarius Publicus i København.

           

Rasmus Æreboe blev til dåben båret af Birte Kyllings og faddere var Hans Nielsen, Niels Bornholm, Erick Schippers hustru, og Peder Mattzens hustru. Rasmus blev Notarius publicus i Kjøbenhavn efter sin tjeneste i det danske gesandtskab i St.Pedersborg i Rusland.

           

Faderen, der sad i smaa Kaar, døde allerede 1693. Besjælet af Læselyst fik den fattige Dreng, hvis Rigdom bestod af 2 mark 8 skilling og Sølvknapper til en Trøje, i sit 12. Aar Lov til at følge sin Farbroder til Skolen i Næstved, hvorfra han dimitteredes 1704. 19. maj 1705 tog han 'Bakkalaur' hvilket betyder, at han havde modtaget en solid teologisk-filosofisk uddannelse. Han maatte døje megen Nød under sin Skolegang og som Student, men var meget flittig og lærte at skrive og tale Latin med Færdighed, hvilket 1709, efter at han havde taget Attestats, skaffede ham Plads som Sekretær hos Just Juel, der rejste som Envoyé til Rusland. Fra dette Øjeblik havde hans Fattigdom Ende, han fik nu af sine studentervenner både Kaarde med Sølvgreb og lokket Paryk, og Vennerne kaldte ham «den nye Æreboe». Han lærte ogsaa snart at begaa sig blandt de fornemme og vandt ved sin Aandsnærværelse, Troskab og Paapasselighed Juels Yndest. Ved hurtig at lære det russiske Sprog gjorde han sig end mere nyttig, og han førte baade for sig selv og nedskrev for Gesandten Dagbøger over deres Oplevelser i Rusland i de bevægede Aar, da det ret begyndte at lykkes Zar Peter (efter Slaget ved Pultava) at hæve Rusland til en ukjendt Anseelse. Hans fine Forstaaelse af Lydovergange i det russiske Sprog har vakt Beundring selv hos en moderne Sprogmand som Karl Verner. Bekjendt for Eftertiden er han bleven ved sin Selvbiografi, der giver mange Oplysninger om Studenterlivet her hjemme for 200 Aar siden, naivt opregner hans 26 mere eller mindre «yderlige Livsfarer», fra hvilke han jævnlig kun redder sig ved usædvanlig Kjækhed og Snarraadighed, og som navnlig beretter om mange mærkelige Optrin af Zar Peter og hans nærmeste Omgangskreds. Æ. bidrog til at skaffe Just Juel Vicekansler Schafirofs Gunst ved at undervise dennes Søn og stod paa en fortrolig Fod med den fremragende og indflydelsesrige gejstlige Feofan Prokopovitsch.

           

En af hans drøjeste Prøvelser var, da han i Efteraaret 1713 sendtes med 12 Mand i en aaben Jolle, der kun stak to Fod dybt, til Peter den store i Finland med stor Fare for at opbringes af Svenskerne. Han naaede med det ganske udmattede Mandskab til Kronstadt, hvor Admiralinde Cruys gav sig til at græde ved Synet af hans bedrøvelige Skikkelse med de paa Kroppen opraadnede Klæder, og Peter den store noterede i sin Dagbog, at den danske Konges Sekretær havde gjort denne Rejse i aaben Baad. Da Rasmus Æreboe kom hjem, søgte han Præstekald, men Kongen udnævnte ham 1715 til Notarius publicus i Kjøbenhavn, hvortil hans Sprogkundskaber i Tysk, Fransk, Hollandsk, Latin, Engelsk og navnlig Russisk gjorde ham særlig kvalificeret, fordi man da ventede en livligere Handelsforbindelse med Rusland, i hvilken Anledning Rasmus Æreboe aabenbart ogsaa har udarbejdet det mægtige Manuskript med Uddrag af russisk Handelslovgivning i dansk Oversættelse, der blev dediceret Kongen og endnu findes paa det kongl. Bibliothek.  Han var den første der nogensinde havde fået denne ansvarsfulde stilling uden at være jurist. Den 17. september sender han et langt takkebrev til kongen for hans udnævnelse (dette brev findes også på det kgl. bibliotek), og den 1. marts 1715 begynder han i sin nye stilling.

           

Rasmus Æreboe var en tid en ret velstående mand, men hans direktion af den første 'Kjøbenhavnske Fajancefabrik', hvoraf han var medejer og som han sammen med Nicolai Burmeister, Jørgen Kirckstein, Peter Wartberg og Jens Lassen ansøgte om at starte den 2. september 1722, skaffede ham en del ærgrelser. Kongen gav dem meget gunstige privilegier den 22. november 1722 til denne fabrik, der var en af de første af den slags i Danmark-Norge. Da Rasmus Æreboe var den ledende direktør var hans forbogstaver så vidt vides som mærke på varerne de første år. Ved ildebranden i 1728 mistede han en ikke ringe del af sin næring, og en svogers fallit ramte ham haardt. I skiftet efter hans første hustru i 1726 er fabrikken takseret med gård, møllehus, småboliger, grund, varer og værktøj til 11.500 rigsdaler, hvoraf Rasmus ejede en femtedel, en dengang ret stor formue.

           

Rasmus Æreboe skriver, 'Og som ieg havde denne Sorg hiemme, (hans kone var meget syg efter en fødsel) saa paakom mig een anden ej liden Bedrøvelse ude, da dend 20de Octobr 1728 om Aftenen ved 9 Slet den stoere ulyksalige Ildebrand i denne kongelige Residentz Stad paa kom, som i toe Dage og Nætter lagde toe Trediedeele af denne forhen skiønne Stad øde tillige med 5 Kirker, heele Accademiet og Skoelen, Biblioteqverne og Collegierne med eendel af min timelige Velfært og for mig fornemmelig tilligemed Staden, af hvilken ieg skal fortiene Brødet for mig og mine, een stor Deel af min Bestilling eller Indkomster. Hvor bedrøvelig og ønkelig een Tilstand her var i Staden i disse tvende og de dernæst efterfølgende Dage, er ej let at beskrive.

           

Han blev gift med (1) Karen Wartberg, gift 1717.01.22, døbt 1696.07.20, død 1724.03.22 - 1724.09.22, begravet 1724.09.27 i Holmens kirke i København.

           

Han blev gift med (2) Catharina Maria Alsberg, gift 1726.09.26, født 1706.07.11 i København, begravet 1754.06.19

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den kanskje aller best kjente av Michael Agerskovs forfedre, Rasmus Æreboe, 1685-1744, Notarius Publicus i København. Foto: Det Kongelige Bibliotek
Gjengivelsen av maleriet av Rasmus Æreboe er hentet fra hans selvbiografi, som ble utgitt i 1889 av G. L. Grove, formodentlig en av Æreboes etterkommere, og således sannsynligvis også slektning av Michael Agerskov

En annen av Agerskovs tippoldeforeldre var:

Nicolai Jacob Jessen, født 1718 i Preetz i Schleswig Holstein, død 1801 i Helsingør, stilling: Kammertjener.

      

Nicolai Jacob Jessen var kammertjener hos Fr. Vs Sabelfabrikant, Etatsråd og Kæmmererer ved Øresunds Toldkammer. Efter at have været kammertjener forsøgte Jessen sig som filehugger og sabelfabrikant i Rådvad, men fallerede 1765, hvorefter han blev vinhandler på Amagertorv. Med sit kendskab til Christiansborgs krinkelkroge blev han en god vejviser for de sammensvorne i opgøret med Struensee under fængslingen af Caroline Mathilde, Brandt og Struensee. Som belønning fik han store pengegaver, 2000 Rdl og 1780 en årlig godtgørelse på 400 Rdl, og udnævntes til Etatsraad.

      

Han blev gift med Marie Christine Jacobi.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nicolai Jacob Jessen, 1718-1801, kammertjener og etatsråd. Copyright: Det Kongelige Bibliotek

En annen meget fargerik person fra Agerskovs morsslekt var:

Johan Christian Ollufsen Hundsgaard, også kendt som Olsen, født 1641,  død 1704 - 1705 i Hellestrup, begravet i Asminderup kirke, stilling: Ritmester i England.

      

Johan Christian Hundsgaard var Ritmester ved dragonerne og Staldmester hos Prins Georg i England, han blev senere rytterbonde i Danmark fra 1696 i Hellestrup, Sdr.Asminderup i Holbæk amt.

Johan Chr. Hundsgaard er kendt som staldmester hos prins Jørgen i England. Hvor han tidligere kom fra, og hvordan han har fundet Maria Grove er endnu ikke opklaret. Men det er nævnt i en bog (?) om Prins Jørgen i England, at enkelte af hoffolkene var antaget på stedet, og ikke rejste hjem med de øvrige. Hvorom alting er, dukker han op i Sdr. Asmindrup sogn ved Holbæk, hvor han overtager fæstet efter sin broder på en gård i landsbyen Hellestrup omkring 1686. Han bliver udskrevet til rytterbonde og i 'Portions- og Jordebog' fra 1696 får man indtryk af, at han er usædvanligt driftig og dygtig. Hans kone, Maria, dør ca. 1695, men det synes som om han har levet ca. 10 aar mere. Der nævnes i en af de første kirkebogsindføringer i Sdr. Asmindrup en Else Johansdatter af Hellestrup, som passer til at være barn af de to. Han blev gift med Maria Elisabeth Andersdatter Gyldengrove

Jens Pedersen Grove, 1584-1639, hans to hustruer og deres barn. Fotografi av maleriet i Sct. Olai kirken i Helsingør. I en slektsbok utgitt av Slægtshistorisk Institut, Viborg står følgende om personene på bildet: "Fra venstre: Sønnerne Peder, Anders og Axel, Jens Pedersen (Grove), hans 1. hustru med 2 døtre, der døde unge, hans anden hustru og datteren Anne. Af de 5 små børn i skyen er de 3 sikkert de afdøde tringer af 1. ægteskab, Helle, Mette og Maren." Copyright: Det Kongelige Bibliotek. Bildet er gjengitt i bokverket "Danske malede portrætter" av E. F. S. Lund fra 1903 - bind 9. På denne websiden kan noen flere av disse portrettene ses: http://www.udeholm.dk/danske_malede_portr%C3%A6tter.htm

Jeg kunne nevnt veldig mange flere meget interessante og fargerike personer fra Agerskovs morsslekt, men velger å avslutte med mannen som er malt sammen med sine levende og døde koner og barn på epitafiet over, og da skal vi 5 slektsledd tilbake fra Michael Agerskov:

Jens Pedersen Grove, født 1584 i Wiigstrup, død 1639 i Helsingør, stilling: Herredsfoged, Fyrforvalter.

           

Under et epitafie i Sct. Olai kirke i Helsingør står Grove i parentes, hvilket viser, at Jens Pedersen ikke er døbt Grove, men - som det var almindeligt i disse tider - fik navnet efter hjemstedet. Fødestedet står opgivet som Wingstrup og blevet udlagt Ungstrup i Lysgaard herred, der ligger langt fra Grove. Der kan næppe være tvivl om, at det skal være Wiigstrup eller som det også undertiden bliver skrevet, Wivstrup, som ifølge professor Oluf Nielsen omkring år 1600 var et nu udgået stednavn i det nuværende Grove sogn (daværende Haderup sogn). Omkring Jens Pedersens fødsel i 1584 boede kun en eneste mand i Grove, nemlig Peder Sørensen. Grove har sikkert været gårdens navn. Hans far herredsfoged Søren Christensen blev gift noget før 1559, så årstallene passer udmærket. Pedersen har han efter sin far og Jens sikkert efter  sin morfar, og han må således have været den næstældste søn. At morfaderen hed Jens fremgår af en beretning i Jens Abildtrups bog: "Selvejerslægten Bjødstrup 1380-1740”. En fru Karen Nielsdatter betaler bondeskyld først til Søren Jensen og efter dennes død til Villads Jensen, der sikkert er Sørens bror. Og endelig til Peder Sørensen i Grove, der formodes at være svoger til de to brødre, hvis far har måttet hedde Jens. Jens Pedersen (Grove)s ældste broder nævnes også i denne bog. 1610 figurerer hans navn på Varberg slot som slotsskriver for Mogens Gyldenstjerne. 1614 bliver han kgl. ridefoged i Favrås og Himble herreder. 1620 bosatte han sig i Helsingør, hvor han bl.a. var medlem af det kompagni, der forpagtede tolden og handelen med Norge. Han gjorde sig desuden meget fortjent af det danske fyrvæsens udvikling og omdannede i 1626-1627 Skagens Lygtefyr til Vippefyr, der i dag danner et af Skagens vartegn og i 1960 i anledning af Fyr- og Vagervæsenets jubilæum var aftegnet på frimærker. I 1632 fik han bestalling på at tage vare på Danmarks fyr, så længe han levede. Han ejede to gårde, en ladegård og en have i Helsingør, en gård i Landskrona, et skib 'Neptunus' etc. og efterlod sig over 5000 daler.

Jens Pedersen (Grove) var først herredsskriver og senere herredsfoged og var ud af en udpræget herredsfogedslægt, eftersom 4-5 af hans nærmeste forfædre alle var herredsfogeder. Denne stilling var i disse tider ofte arvelig, og forflytninger var ret almindelige. Den høje position, Jens Pedersen (Grove) og hans efterkommere senere indtog i samfundet, var en fortsættelse af den position hans aner indtog før ham.

           

Det indtryk man i øvrigt får af Jens Pedersen privat er ikke absolut sympatisk. Han synes at have været en noget stridbar og meget påholdende herre, der ustandselig ligger i proces og ustandselig taber og desuden bruger et unødigt groft sprog i retten. Jens Pedersen ejede en toetages hus i Stengade i Helsingør og synes at have haft en forkærlighed for at anbringe penge i fast ejendom. Han ejede også en mindre naboejendom, et strandhus, en gård i Stengade endnu større end den, han beboede, et vænge i byparken og tre hosliggende boliger og må betegnes som en absolut velstående mand som Fyrforvalter. 

           

Han blev gift med (1) Anna Andersdatter Skovgaard, gift 1613.01.22 i Helsingør, født 1586 i Helsingør, død 1633 i Helsingør.23,

           

Han blev gift med (2) Dorthe Mortensdatter Rasch                                               

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

For dem som ønsker å utforske Michael Agerskovs slekt ennå mer inngående, kan jeg anbefale to slektssider der hans slekt er beskrevet:

http://www.sallysalminen.dk og http://www.grove-stephensen.dk

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til venstre: Herredsfoged og fyrforvalter Jens Pedersen Grove, 1584-1639. Copyright: Det Kongelige Bibliotek. Til høyre: Jens Pedersen Groves vippefyr i Skagen, scannet fra "Slægtsbog over Frederik Julius Grove og hans hustru P. Pedersen" utgitt av Slægtshistorisk Institut, Viborg.