Blant forfatteren Chr Jørgensen etterlatte korrespondanse med Agerskov'ene, finnes også en kopi av et intervju som han har fått tilsendt sammen med et brev fra Johanne Agerskov, skrevet 21. januar 1923. Intervjuet er gjort i forbindelse med utgivelsen av Michael Agerskovs bok "Nogle Psykiske Oplevelser" i 1922, og sto på trykk i B. T. den 3. oktober 1922. Jeg gjengir først et utdrag fra Johanne Agerskovs brev, og deretter intervjuet. Som det fremgår av hennes brev, var hun ikke særlig godt fornøyd med journalistens arbeid.

                                                                                                                              D: 21. Januar 1922

                 Kjære Hr. Jørgensen!

     I dag maa jeg da se at faa skrevet lidt til Dem i Anledning af Deres Forspørgsel om, hvorledes Pressen har modtaget vor sidste Bog, "Nogle psykiske Oplevelser". Ja, hvorledes den er bleven modtaget der, det er let nok at besvare,- vi har nemlig ikke set mere end een Anmeldelse i Berlingeren c: 1 Maaned efter Bogens Udgivelse. Anmeldelsen var meget kort, ganske velvillig, men Bogens Indhold blev ikke omtalt. Kort efter havde vi Besøg af Hr: Chr: Houmark fra B. T. Hans Interview gør mere Indtryk af at være velvilligt end af  at være vellykket! Adskilligt af det, vi sagde, har han misforstaaet eller anbragt paa forkerte Steder, saa det ikke har meget til fælles med det, vi mente. Jeg sender Dem dette Interview, saa kan De selv dømme derom....

                                                                                B. T.                                                                            3. Oktober

"Jeg ved mere end Jordens atten Hundrede Millioner".

   Cand. mag. Agerskov og Spiritisterne.

Der er stadig og stigende Uro indenfor vor hjemlige Spiritistverden, Og en i disse Dage udkommen Bog: "Psykiske Oplevelser", vil bringe Ufredens Bølger til at fraade, fordi Forfatteren er den ansete Pædagog og Videnskabsmand, cand. mag. Michael Agerskov. Hr. Agerskovs tidligere Bøger: "Vandrer mod Lyset" og "Hilsen til Danmark" har skapt ham en betydelig og interesseret Læsekreds, ogsaa udenfor den psykiske Forsknings Tilhængere. Han er ialt en Personlighed, hvis Dannelse bunder dybt, ligesom hans Viden virker baade grundfæstet og omfattende. Her er intet Hysteri, men alt er præget af Alvor og en næsten tung Sanddruhed.
     Hr. Agerskov er saa helt blottet for al udvendig Mystik. Han er lige langt fra den himmelske, blaaøjede Lyksalighed som fra mørk Aande-Viktighed. Han taler stilfuldt om det der for ham er blevet det selvfølgelige.
     -Jeg vil saa gerne, siger Hr. Agerskov, eller rettere, min Hustru og jeg, for vi har oplevet alt i Fællesskab, vi vil så gerne den  v u l g æ r e Spiritisme til livs. Den, der dyrkes selskabeligt, med den forargelige Paakalden af de Døde og meget, meget mere, som er en bespottelse af de hellige, de store og skønne Kræfter, som ikke alle er vidende om, i alt fald paa den rette Maade; Mennesker, som ikke i Alvor, har uddannet sig i psykisk Forskning, er udsat for Fejltagelser, for Overgreb fra de stærkere, aandelige Intelligenser fra den anden Side, og det er at begaa en grov Synd mod de rige, underfulde Værdier, som er skænket os i den usynlige Verden, at dyrke dem som Underholdning.
     -Hvad vil De med Deres mærkelige Bøger?
     -Mærkelige, aah ja, det kan man nok kalde dem, de henvender sig jo til den Del af Menneskeheden, som længes efter at vandre mod Lyset..... Hvad jeg vil..... jeg vil blandt andet ogsaa gerne rense  K i r k e n  for alt, hvad den gennem Aarenes løb har samlet af Støv, befri den for alle overflødige Dogmer.....
     -Hvilke?
     -Forsoningslæren maa falde.....
     -Hvorfor dog?
     -Fordi et enkelt Væsen, han være saa stor, han være vil, ikke  k a n  sone, hvad  v i  har gjort galt. Det maa hver enkelt om, og dertil har vi de mange Jordeliv, de enkelte Inkarnationer.
     -Hvordan vil De forklare det?
     -Vi  h a r  været her, og vi kommer her igen, saa lenge til vi har lært at behærske det Onde i os selv. Naar det er sket her paa Jorden, saa fortsætter vi vor aandelige Udvikling indtil vi er naaet saa højt, vi kan, nemlig til Guds Rige. For dèr mødes vi  a l l e.
     -Hvor er Guds Rige?
     -Jeg kan besvare Dem: da Giordano Bruno gjorde Menneskeaander hjemløse med hensyn til Guds Rige ved at hævde, at der ikke er noget "opad", men kun noget "udad", saa har vi gennem vor Forskning, mødt Guds Rige, som et virkeligt Sted, vi kan vende vore Tanker imod. Guds Rige er  v i r k e l i g t, og Guds Rige bærer hele Universet.
     -Hvor er Helvedet?
     -Der  v a r  et Helvede, hvor de dybest faldne Aander holdtes fast i Kraft af deres egen Ondskab, men Helvedet er bortslettet, og Djævelen er vendt tilbage til Gud, hvor han har faaet Tilgivelse for alt.
     -Hvor véd De det fra?
     Hr. og Fru Agerskov siger samtidigt og med dyb Alvor i Stemmen:
     -V i  v é d  d e t. Vi ved det gennem de Meddelelser, som er givet os gennem de højtstaaende Aander, der er skænket Menneskeheden som dens usynlige Ledere.
     -Hvad er det for Aander?
     -Mange af dem, siger Hr. Agerskov, har levet her paa Jorden: Jesus af Nazareth og Paulus og mange andre.
     -Tror De paa Kristus?
     -Vi tror paa Jesus af Nazareth, som det ophøjede Menneske, som vor gode Broder.
     -De Digte, De udgav, som inspirerede af de afdøde Guldalderdigtere - hvad var det?
     Fru Agerskov svarer:
     -De blev indgivne min Mand, men det synes jeg ikke, var Bevis nok for, at det var selve de afdødes Aand, der talte gennem ham, han skriver jo selv. Jeg sagde til ham, at jeg først vilde føle mig overbevist, naar Digterne talte gennem  m i g. Jeg har  a l d r i g  kunnet skrive to Linier, som rimede. Men saa skete det. Nogle af Guldaldertidens Digtere gav mig i Søvne, naar min Aand var frigjort, Bevis paa Personlighedens Bestaaen ogsaa efter Døden. Jeg lærte Digtene i søvne og skrev dem ned om Morgenen i vaagen Tilstand. Min Mand kendte baade Ordvalg og Rytme. Snart var det Aarestrup, snart Grundtvig eller Chr. Winther.  J e g  kendte ingen af Digtene, de var nye for mig alle, alle uden Undtagelse.
     -Hvor var De, medens Deres Aand var frigjort i Søvnen?
     -Jeg var i den Sfære, hvor den Digter var, som vilde inspirere mig - jeg erselv uden Begrep om Lyrik.
     -Hvad sagde Kritikerne?
     Hr. Agerskov svarer:
     -De gjorde Nar.... det var et Falsum.... en klogt gennemført Pastiche.... Vi sigtedes altsaa for aandeligt Bedrageri, for den laveste Spekulation. Jeg vilde være umulig som Lærer, hvis noget sådant var Tilfældet.... Og hvis den Bog var en saa glimrende Pastiche, som man skrev, hvorfor skulde jeg saa ikke tage Æren hjem.... Jeg er da ogsaa et Menneske.
     -Er det ikke svært til dagligt altid at være omgivet af Aander?
     Fruen svarer i et dybt suk:
     -Aah jo.... Selvfølgelig er vi tit forpint af Aandernes Lidelser - men vi kan ogsaa hente Kraft og Styrke gennem dem.
     -Har Menneskene en fri Villie?
     -Ja, siger Hr. Agerskov, det har vi. Og vi har en Skytsaand, som hjælper os. Gud tvinger ingen til at gøre det Rette. Hvad vi har syndet imot Gud og de evige Love, kan Gud tilgive os, naar vi angrer. Hvad vi har syndet mod Mennesker, maa Mennesker tilgive os. Hvert Menneske, som dør, bliver bragt til den Sfære, hvor dets aandelige Jeg hører hjemme, og dèr faar vi al den Hjælp og Pleje, som er nødvendig.
     -Af hvem?
     -Af Lysets Aander. Og dèr mødes  a l l e. Ingen gaar fortabt. Hvis blot  E n  gik fortabt, var Gud ikke almægtig, thi da vilde noget af Gud selv gaa tabt, vi indeholder alle en guddommelig Livsgnist. Det vèd jeg. J e g  v è d  m e r e  e n d  J o r d e n s  a t t e n  H u n d r e d e  M i l l i o n e r  M e n n e s k e r.
     -Hvor tør De sige Det?
     -Jeg kan sige det med Rette, fordi vi gennem en Række af Aar er blevet skænket Meddelelser fra Lysets højeste Aander, men vi er  i k k e  Spiritister. Vi tager Afstand fra den vulgære Spiritisme og gaar vore egne Veje, under den Højestes Ledelse.

                                                                                                                                    C. H.

Oslo, 17.11.06
Sverre Avnskog

På mange av bildene i Inger Agerskovs fotoalbum, kan Michael Agerskov ses med en sigar i hånden. I VmL står det at nikotin ikke er skadelig i moderate mengder, men det kan vel neppe ha vært særlig godt for Agerskovs helse med all den sigarrøyking.... Foto: Inger Agerskov