En nær venns betraktninger!
Utdrag fra bibliotekar, lærer og forfatter, Chr Jørgensens selvbiografi - Årene der gik - 1963.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Som jeg har fortalt i flere artikler, finnes det i håndskriftsamlingen til Det Kongelige Bibliotek en meget stor samling brev vedrørende VmL, som bl a inkluderer bibliotekar, lærer og forfatter Chr Jørgensens korrespondanse med Michael, Johanne og Inger Agerskov, Knud Brønnum, Emma Malling-Hansen, gift Mathiesen m fl. Min gjennomgang av disse brevene har medført en stigende interesser og fascinasjon for Chr Jørgensen(1887-1968), som gjennom årene gjorde en meget vesentlig innsats for å gjøre VmL kjent i offentligheten i Danmark - gjennom artikler i tidsskrifter, aviser og også i hans egne bøker. Jeg har i den anledning fått tak i flere bøker fra hans forfatterskap, og den første jeg har lest, er hans erindringer, "Årene der gik", utgitt på Strubes i 1963. Boken inneholder noen meget interessante betrakninger vedrørende VmL, og Chr Jørgensen er den aller første av Johanne og Michael Agerskovs venner, som, såvidt meg bekjent, har nedskrevet erindringer om sitt møte med de to Agerskover.

Chr Jørgensens beskrivelse av Johanne Agerskov, forteller om en kvinne som gjorde et særdeles sterkt inntrykk på dem som møtte henne. På side 145 skriver han: "Hun havde et smukt, fint og ædelt ansigt og en skarp intelligens; men selv om hun havde fået en god uddannelse og en tid havde været privatlærerinde, var hun langt fra i besiddelse af samme omfattende viden som sin mand. Derimod var hun i besiddelse af en sjælden højhed og værdighed i sin tale og fremtræden, ..."

Jørgensen siterer også fra et brev han en gang har mottatt fra dr. F. L. Østrup, der Østrup bl a skriver: "Jeg tilstår gerne, at jeg er ligesom De fuld af undring over, at et værk som "Vandrer mod Lyset" har kunnet fremkomme, og fuld af beundring for fru Johanne Agerskov. Jeg har haft den begunstigelse personlig at hilse på hende, og jeg glemmer ikke hendes skikkelse, hendes væsen, hendes øjne."

Dette stemmer godt overens med det inntrykk Johanne Agerskov gir i de få fotografiene som eksisterer av henne - ca 10 av dem er kjent pr i dag - men det ville ikke undre meg om det dukker opp flere. Jeg vet personlig om flere andre mennesker som sannslynligvis har hatt fotos av henne, og som muligens kan ha gitt dem videre til sine etterkommere. De dukker nok opp før eller siden, om de fortsatt eksisterer. Johanne Agerskov var utrolig vakker som ung kvinne, hennes øyne utstråler en dyp ro og verdighet, og hennes ansiktsuttrykk er tidvis som Mona Lisa's, uutgrunnelig, som om hun vet noe.

Jeg har tenkt meget i det siste på det som enkelte mener, at Johanne og Michael Agerskov kun var de redskaper som lyset benyttet seg av for å få VmL gjennom til jorden, de var kun "sekretær" og "utgiver" - og intet mer. Men for meg var de noe langt mer enn det - man har lett for å glemme det enestående arbeide de gjorde da de i kjærlighet ba for mange av de hjelpeløse jordbundne åndene, og ikke minst deres dyptfølte bønn for djevelen, som i realiteten var den hendelse som brøt mørkets makt på jorden. Jesus ba alle sine tilhengere om å minnes ham når han var gått bort, på den siste kvelden han var sammen med sine venner. Jeg ser ingen mindre grunn til å minnes Johanne og Michael Agerskov for deres kjærlighetsgjerning. I sin meget dype tillit til Kristus, bad de den bønn som så mange av de yngste, inkludert Kristus selv, ikke hadde maktet å erindre som menneske, bønnen for ham som hadde falt aller dypest, han som var ansvarlig for all lidelse på jorden - Satan. Skulle så Johanne og Michael Agerskov helst glemmes? Er de som mennnesker kun en forstyrrende faktor i forhold til VmLs utbredelse? Skulle de helst ikke ha eksistert? Bør vi destruere alle fotos av dem, og la all vår viten om dem synke ned i glemselens slør? Noen ønsker visst at det skulle skje, men jeg vil på min side aldri være med på noe slikt, tvert imot synes jeg at vi alle skal minnes dem med den takknemlighet og kjærlighet de fortjener, som to enestående mennesker, som viet hele sitt liv til å arbeide for Lyset! Og så skal vi også glede oss over det budskapet de medvirket til å bringe gjennom til menneskeheten; Vandrer mod lyset!

Agerskovenes meget gode venn, Chr Jørgensen, har gitt noen høyst minneverdige bidrag i så måte - jeg håper alle leser hans omtale av VmL og av de impliserte menneskene med stor interesse. God fornøyelse!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Chr Jørgensens forfatterskap:

Religionens Renæssance, J. S. Jensens Forlag, København 1920

En Reformation af vor Kristentro, 1938

Vor Personligheds Bestaaen efter Døden, Uranus Forlaget, København 1948

Sjælevandring og Åbenbaring, Strubes Forlag, 1957

Årene der gik - Erindringer, Strubes Forlag, 1963

 

For skolen:

Engelske Stiløvelser for Mellemskolen, 8. Oplag 1948

Tyske stiløvelser for Mellemskolen, 4. Oplag 1948

 

Oslo, 10.11.2006
Sverre Avnskog

En av Agerskov'enes mest helhjertede støttespillere, var forfatteren Chr. Jørgensen. Her ses noen titler fra hans forfatterskap. Han omtalte og forsvarte VmL i artikler og i sine bøker, og var også medlem av Selskabet til VmLs utbredelse fram til 1940. Dessverre ble uenigheter vedrørende Bispebrevet enden på et langt og nært vennskap mellom Jørgensen og Inger og Johanne Agerskov. Hans tvil om det virkelig kunne medføre riktighet at Gud kunne tenkes å ville avbryte forbindelsen med menneskene i årmillioner, ble for tung å akseptere for mor og datter, og de avbrøt forbindelsen med ham. Ikke lenge etter fulgte Selskabet opp ved i meget kjølige vendinger å underrette ham om at den pengestøtten han hadde bidratt med, ville bli tilbakebetalt ham.
Forfatteren Christian Jørgensen(1887-1968) fotografert i henholdsvis ca 1905, ca 1920 og i 1936. Fotografiene er utlånt fra Jørgensens etterkommere.